Hukommelsen i undervisningen, hvorfor ?

Indtil for få år siden huskede man stadig de vigtigste telefonnumre og adresser i hovedet, ellers havde man skrevet dem ned. I dag deler vi  i højere grad vores egen hukommelse med telefonens eller et datalager på computeren

Så hvorfor bruge et speciale til at arbejde med hukommelsen? Det er et spændende spørgsmål, især fordi man indenfor den kognitive psykologi( hvordan hjernen tilegner sig viden) arbejder med mange forskellige typer og kategorier af hukommelse. Det, at lade en anden huske for os hedder den transaktive hukommelse. Det vil sige, at man lader partneren, andre gruppen eller i dette tilfælde, teknologien huske for os . Samtidigt bliver mere og mere viden lagt på nettet, til alles glæde. Og kan rekvireres via en søgemaskine , eksempelsvis Google og et eller flere søgeord. På den måde hører man ofte, at det er ikke vigtigt at kunne huske, for man kan altid finde det på nettet.  Men kunne man så også forsvare at lade sprogundervisningen blive overflødig og erstattes af en søgestrategi, en vurdering af kvaliteten af søgningen og et oversættelsesprogram. Hvorfor så egentligt lære sprog? Eller musik? 

Hukommelsesøvelser har i mange år været forbundet med at kunne huske lister, fødselsdage og andre  måske knapt så mindeværdige emner. Men hvad med regulær viden?

Umiddelbart kan man godt se at læring og hukommelse hænger sammen. Et bevis på at læringen er vellykket, er den selvstændige brug af det lærte senere, enten i test eller i praksis.

Det lader sig kun gøre, hvis man er i stand til at huske.

Men hvorfor bruge tid på at lære at huske, for det gør vi jo automatisk ? Ellers må det være undervisningen, der er dårlig, hvis man ikke gør ?
George Miller skrev sidst i 1950erne omkring arbejdshukommelsen, at man var i stand til at huske 7 emner+/- 2. De magiske 7 bliver det kaldet. Det er et variabelt tal fra person til person, men ligger i det område. Det kan sammenlignes med et skærmbillede, det man arbejder med, men ikke har gemt til længere tids brug.

 Arbejdshukommelsen er et udtryk for , hvor meget vi kan rumme f.eks. et telefonnummer, der bliver læst op. Nogle vil huske alle 8 cifre, nogle mere andre kun 5. Det er ikke en evne man kan udvide ud over de 7- 9 cifre eller ord osv. Men med strategier, er der ingen øvre grænse, men selve hjernen er ikke klar til mere umiddelbart. Hvordan er det muligt? Han indførte et andet begreb, kaldet chunking eller at klumpe. I stedet for 1- 9-7-6 kunne det blive til 19 og 76 hvilket dermed er 2 enheder og ikke 4. Eller 1976 som årstallet- fire tal bliver til ét. Samme teori gør sig gældende ved læsning. Efter kun nogle få sætninger, ville arbejdshukommelsen være fuld. Med mindre, at det læste bliver omdannet til mening og billeder, chunks. Arbejdshukommelsen er forskellig fra korttidshukommelse, da den ofte ville kunne huske viden i op til en time.

Undersøgelser har peget i retningen af, at arbejdshukommelsen er vigtigere i bedømmelsen af succes i livet, fremfor intelligens . Dvs. man måske kan, ved at bruge strategier, gøre et menneske mere effektivt til at behandle information fremfor at klare sig med det, der er givet fra naturens side.  Ingen af T.P.  Alloways bøger gør det klart om man kan udvide den medfødte arbejdshukommelse, men foreslår blandt andre brugen af metoder dvs. strategier, lige fra hukommelsesmetoder til at undlade  at overbebyrde arbejdshukommelsen via uvedkommende indtryk( man kender barnet eller måske sig selv, der laver skyklapper med hænderne under læsning, eller lukker larm ude med fingre i ørene- en lavteknologisk  strategi).

Øvelser, der kan bruges til at udvikle arbejdshukommelsen til fuld styrke: Kims leg , vendespil( Pelmanism)og N Back test. Til mindre børn vil lege som Simon siger ( følg kongen) også udvikle motoriske evner samtidigt med arbejdshukommelsen.

Kims leg: Fra Rudyard Kiplings Kim bog. Også kaldet juvel legen. Genstande gemmes under klæde. Man får 60 sekunder til at impræge dem. Og derefter skal man kunne genfortælle alt hvad man så. Kan udvides med positioner og ved at fjerne en eller flere af genstandene

Vendespil er udviklet af William Joseph Ennever omkring 1880- og udgivet som mentaltrænings- program( Pelmanism). En af spillene var vendespillet også kaldet Memory. Man har 24 par kort, som vendes en af gangen. Hver spiller kan vende 2 kort per omgang. Så gælder det om at huske positionen. Kan udvides som sprogspil med billede og ord, som skal samles til et stik.

 N Back test udføres ved at man læser en række tal , ord eller lignende op, og man så reagerer på 2 på hinanden følgende ens tal. Dual back test går man 2 tilbage dvs læst op:  C- R- T-R-T-T-S-C. Dermed skal man reagere på R anden gang, den bliver nævnt og T….da den kom 2 gange før. Kan laves som rundkredslege med lyde på, hvor hver lyd enten sender fremad ( til højre) i kredsen eller bagud, med respektive modtræk, som den ”ramte” kan lave. Fås blandt andet på nettet i forskellige udgaver online.

Følg kongen (Simon siger):

 Man laver kun bevægelser som starter med Simon siger. Følg kongen kræver,at man  følger alle hans bevægelser, og derved fornemmer sig selv i rummet( motorisk).

Men hvad er der så er muligheder for hukommelsen og tilegnelse af læring, så den hænger ved ?

Den klassiske hukommelsestræning har sit udspring i fortællingen. For at huske lange overleverede fortællinger var det nødvendigt at kunne rumme dem i hukommelsen. Derfor var den klassisk uddannede person også uddannet i metoder til at huske. Oprindelige kilder er der ikke mange af, da det var alment kendt hvordan man gjorde. Senere er der lavet skriftligt materiale, der fortæller om forskellige metoder.

I den græske gudefortælling er Mnemosyne erindringen. Hun har 9 døtre,Muserne, der betyder ”hvad man husker”. De har hvert deres område, fra digtningen over tragedien. Et udtryk for, hvor højt hukommelsen blev placeret i antikken.

Side fra Book of Kells

I den sene middelalder og renæssancen blev det igen vigtigt at udbrede viden om en god hukommelse, da der nu skete mange opdagelser- og ny viden skulle læres og huskes. Munkene som brugte tid til læsning og skrivning udbredte teknikkerne til deres elever. Samtidigt lavede de i deres arbejde også hukommelseshjælpende figurer og tegninger som i The book of Kells. Tegningerne var ikke illustrationer, som vi kender dem i dag med direkte sammenhæng til tekst, men som hjælpemidler til at huske teksten og hvor man var i den

  En god bog havde man måske kun mulighed for at studere én gang i sit liv. Det er skrevet at Leonardo ved sin død ejede ca. 40 bøger ud af måske 200 mulige

En af grundene var, at man simpelthen tilegnede sig den viden og slap for at betale for  hvad en bog ville koste i kopi, da den skulle kopieres i hånden.

Thomas af Aquninas blev af kirken forhindret af kirken, at læse flere bøger og placerede ham i en form for eksil. Men hvad han havde læst, blev ved ham- og kunne på den måde skrive videre på nye tekster  med kildematerialet i hukommelsen. Hans råd lød:

 1 Find usædvanlige billeder, som matcher det du gerne vil huske

2 Arranger dem i en struktur, som hus eller kirke, så man systematisk kan besøge dem og gå fra objekt til objekt

3 Vær interesseret i det du ønsker at huske- jo nemmere det er at impræge i sjælen, jo sjældnere forlader den det.

4. Mediter og besøg disse huse ofte. Jo oftere det bliver gennemgået jo mere forstås det.

Der er tekster og bøger fra den tid som omkring hukommelsen. En af de største værker blev skrevet i Kina af den Italienske jesuitter Præst Matteo Ricci fra Macerata. Han skrev som en gave til det kinesiske hof, for på den måde af vinde deres tillid og dermed kunne komme tættere på et samarbejde mellem Kina og den katolske kirke. I bogen beskriver han en af de mest fantastiske arbejder omkring hukommelsen. Nemlig det, at bygge et palads eller flere i bevidstheden, for på den måde at gemme uanede mængder viden.  Gaven blev selvfølgeligt skrevet på kinesisk, en bedrift der fortæller om Matteos evne til at indlære. Måske skal man også lige nævne, at jesuitterne sad på den bedste skoleform igennem middelalderen og frem til vores tid. De brugte blandt andet teatret og musik som metode for indlæring i børneskolen, fjernede den almene skoles straffesystem (kærlighed fremfor straf) osv.

Af de systemer man brugte vil jeg nævne 3 :

Loci

Hukommelsespaladset, brugen af steder, ruter og rum man har set eller forestillet sig

Tal- bogstavsystemer

Pierre Heigones (1580- 1643) system, en fransk matematiker. Det er simpelhen at ”oversætte” tallene nul til 9 til konsonanter, og derved kunne lave talserier om til genstande eller personer

O= s/z, 1=T, 2=N,3=M, 4= R,5=L,6=G,7=K,8=F,9= P/b .
På den made kan man enten vælge at lave  29 om til Næb eller Niels Bohr. En videreudvikling af det system er PAO: Person- action- objekt. Styrken ved at lave 3 "knager" per tal, er så at skulle man huske 3 sæt tal ikke sætter 3 personer sammen, men vælger personen for tal par 1, handlingen for talpar 2 og objektet for talpar 3. Skulle man huske 3 gange 29, kunne man enten forestille sig Niels Bohr 3 gange, men man kunne have lavet 29 som Niels Bohr, der svinger, sjippetov. Så ser man alle tre dele, ved man at det er 3 gange 29( for det har man i forvejen bestemt).
Står Kaptajn Klo og svinger et sjippetov med Peter Pan, ved man så at det er 77 - 29- 99, da k et 7, 2 er N, 9 er p/ b. Men tallene og bevægelserne er forudbestemt, via forarbejdet. Det giver nogle sjove billeder, som selvfølgelig læses fra venstre til højre. Herved har man brugt George Millers teori om chunking, at samle flere informationer i klumper, som er nemmere at huske.

Netværk, som i skema eller kort

Hugh of Saint Victor (1096 –1141) Nettet, for at kunne huske store mængder af viden og frembringe dem hurtigt. Som et skakbræt med bogstaver ud af en akse og tal af en anden laves et net. I hvert net placeres man hvad der svarer til 30 ord. Metoden skulle være god til ord i dette tilfælde, at memorere 150 salmer. Men vigtigt var at lave nettet (diagrammet) i hovedet og igennem tal og bogstavreferencer hurtigt kunne finde frem til den korrekte salme. Derefter var det vigtigt at øve den første linje i det pågældende felt, for der ved at forankre salmen til feltet.
Der er i flere hukommelsesbøger fra Oddbjørn By´s Memo til Dominic O´Brien, forslag om at bruge en by som plads til fremmedsprog. Det er dermed en blanding af Loci og skemaet. Man deler byen op i de grammatiske køn og på den måde, har man stedet , ordet og kønnet. 

Udover disse store og omfattende konstruktioner har man brugt rim og remser, til store mængder viden som love osv. Men de er dermed som metode også bundet til en type stof. At vælge en metode til universelt stof, kan i sig selv være en fordel, da man på den måde bliver bedre og bedre til at udvikle og styrke den.

Uanset metoden, er den funderet godt i hvad vi alle burde bruge noget mere, nemlig fantasi.

Hvordan husker man så ? Et er en fin metode, men hvordan kommer det til brug?

Som udgangspunkt skal teknikken læres i det små. Vi skal blive klar over, at vi bevidst kan vælge hukommelsen til og bruge strategier, kaldet Metahukommelsen.

Man starter med et rum man kender, eller et hus. Måske endda et spil( computer).  Små børn skal ikke belemres med de voksnes metoder, men kan lege en del af grundprincipperne ind via fortællingen. I den gode fortælling er alle elementerne til en god erindring. Der er stedet, figurerne, stemningen. Man bliver bragt fra a til b , med en tydelig struktur. Og der er altid plads til et skab, hvor man kan gå videre til en hel ny verden , vores eget Narnia .Her fremgår det tydelige i en god erindring, nemlig sanseindtrykkene. Bruger man dem , konstruerer man en hukommelse, siger erfaringerne fra antikken  og frem til i dag hukommelses mestre, at der ikke er nogen ende på hvad man vælge at huske.