En hjemmelavet emnekasse

Jeg har selv lavet en emnekasse som jeg kalder – Livet i Danmark, før den elektroniske massekommunikation. Kassen indeholder bøger og objekter, samt film og en lyd CD, som beskriver og viser livet som det blev levet før 1920'erne, hvor den danske statsradiofoni blev grundlagt.

Emnekassens indhold

 

Bogserie: Achton Friis – De Danskes Land

De danskes Land, er en bogserie på 7 Bind. Serien indeholder folkeminder, indsamlet mellem 1926 – 1937. Achton Friis betegnes som den sidste store folkemindesamler og alle historierne er indsamlet på gammeldags maner, hvor han vandrede fra egn til egn og besøgte folk som kunne fortælle historier fra lokalområdet.

I Serien er der historier fra alle dele af Danmark, en aktivitet med bogen, kunne være at eleverne skal finde historier fra deres bedsteforældres fødested.

Gamle aviser

I mange genbrugsforretninger kan man være heldig og finde meget gamle aviser til rimelige priser. De 3 aviserne i min emnekasse er fra 1935 til 1940, og kostede 5,- kr. per stk.

Min Oldefars fotoalbum

Min Oldefars fotoalbum er en meget speciel og spændende klenodie, det er rigtig spændende at se og mærke de gamle fotografier. Billederne er nemme at tage ud af albummet, og man opdager hurtigt at billederne er af meget høj kvalitet, til forskel fra fysiske fotos i dag. En anden ting, som er speciel, er at alle billeder er portrætfotos og hvorfor er de det?

Min Fars messing skøjter

Da jeg først lagde min fars gamle messing skøjter tænkte jeg, at de da sagtens kunne komme i kassen, fordi de er gamle og som man også brugte i gamle dage i Danmark. Men en dag snakkede jeg med en museumsinspektør omkring denne kasse, og han sagde, at før de offentlige transportmuligheder var helt udbygget, og blev billige nok til at enhver kunne få råd til at rejse rundt i landet, så blev skøjterne brugt meget i vinter perioden rundt om Ringkøbing Fjord. Da man på skøjter hurtig kunne komme fra den ene ende af fjorden til den anden. Faktisk var det mest på denne årstid, at man rejste rundt i området, for at besøge familie.

Søren Ryge DVD'er og bøger

Søren Ryge er en moderne folkemindesamler, udover at det er nogle gode historier, så kan elever få et indblik i hvordan de kan interviewe ældre slægtninge og naboer.

Lokalhistorie og dialekter

DVD serien, Danmark fra kyst til kyst. Indeholder, udover nutidige informationer om spændende lokalområder, også indslag omkring lokalhistorien og udvikling i naturen.

Et rigtigt bondeliv, og CD'en kan bruges til at studere lokale dialekter. CD'en er en samling af dialekter downloadet fra http://dialekt.ku.dk/dialektkort

Tilhørende til CD'en er der i kassen også en mappe med oversættelser af de interviews der er på CD'en. Grunden til at jeg har valgt at ligge dialekterne på en cd, og ikke blot vil lade eleverne bruge hjemmesiden, er at jeg i dette forløb vil tvinge eleverne væk fra computeren, og give den nogle fælles oplevelser.

CD'en indeholder også statsminister Torvald Staunings første radiotale, fra 1924. Dette var første gang at en statsminister informerede hele Danmark på én gang.

Bog serie: Dagligliv i Danmark

Denne bogserie indeholder mange artikler omkring, hvordan livet var i Danmark i gamle dage. Der findes tekster om alt lige fra, hvordan man festede på landet til, hvordan man behandlede fattige og kriminelle i forskellige tidsperioder fra 1600 tallet frem til omkring år 1900.

Bøger med gamle billeder

Emnekassen indeholder også bøger spækket med gamle billeder.

Bogen øverst – De forsvundne: af Palle Ove Christensen, som udover at indeholde en masse billeder fra før år 1900, også indeholder sange, digte og fortællinger indsamlet af den store folkemindesamler Evald Tang Kristensen.

Bogen nederst – Danskernes billeder: af Ole Thisted, indeholder pressefotos fra år 1900 frem til 1990'erne.

At side med et billeder fysisk i hånden og se på det samme, sammen med andre, giver meget mere intens oplevelse, end at sidde og se billeder på computeren. Når man sidder med en bog har man hele tiden en fysisk fornemmelse, hvor de billeder man tidligere har set er i bogen. Det gør det nemmere og mere overskueligt at bladre frem og tilbage, samtidig med man nemmere kan blive opslugt af et enkelt billede.

Bøger om leg og fritid

Emnekassen indeholder også bøger om hvordan man laver sit egen legetøj, og ”opskrifter” på gamle lege og sanglege. Efterhånden som emnekassen bliver brugt, så kan man med fordel ligge det legetøj i som eleverne selv har lavet.

Hvordan kan der arbejdes med kassen

 

Verdenen så helt anderledes ud før 1920’erne, Der var ikke noget der hed radio og tv. Skikkene var også anderledes og vi boede på en helt anden måde. Kassen indeholder billeder, bøger, film, lyd og genstande der kan bruges i undervisningen, som kan åbne op for forskellige indgangsvinkler i arbejdet med dansk kultur mellem 1880 og 1920.

Kassen kan deles op i forskellige arbejdsområder

• Folkefortællinger
• Historie/lokalhistorie
• Dagligdagsliv
• Fritidsliv
• Mad

Folkefortællinger

Om aftenen når solen var gået ned, var der ikke de store muligheder for arbejde og praktiske gøremål. Derfor blev der brugt meget tid på at fortælle historier for hinanden. Disse historier gik i arv fra generation til generation, og derved udviklede sig langsomt i takt med den generelle udvikling. I slutningen af 1800 tallet begyndte nogle mænd (fortrinsvis skolelærere og museumsfolk) at samle disse fortællinger ind, for at de kunne blive analyseret og gemt for eftertiden. Grunden til at fortællingerne blev analyseret var at man i fortællingen kunne finde ud af hvor fortællingen stammede fra og hvordan den havde vandret fra sted til sted.

Mulige aktiviteter

• Lær hvordan man fortæller en historie.
• Find en fortælling og læs den op.
• Find en fortælling, og lær den uden af, hvorefter den skal fortælles.
• Lav din egen fortælling, og fortæl den.
• Skab en fortælling ud fra egne anekdoter.

Historie/lokalhistorie

Ethvert sted i landet har sin egen historie og begivenheder som har formet lokalområdet.

Mulige aktiviteter

• Få en ældre lokal person til at fortælle om gamle dage.
• Besøg en lokalhistorisk samling.
• Hvordan lød sproget. 

Dagligdagsliv 1880-1920

Mulige aktivitete

• Hvordan boede man
• Hvordan kunne en arbejdsdag se ud henholdsvis på landet og i byen.
• Hvordan så man på kriminelle (virkelige skæbner http://www.rakker.dk)
• Hvordan så man på “åndssvage”/handicappede
• Hvordan så man på børn
• Hvordan fungerede samfundet (hvem bestemte)
• Vejrets betydning i hverdagen
• Overtro
• Industrien før masseproduktionen
• Hvilken indflydelse har den landsdækkende radio, haft på dialekters udvikling

Resultaterne kan fremvises i et lille foredrag, eller udstilling. Som et lidt større projekt kan der laves et dramastykke eller rollespil, eller laves en emneuge, hvor undervisningen foregår i år 1900 på en landsbyskole.

Fritidsliv

Mulige aktiviteter

• Lav dit eget legetøj.
• Lær og dans en folkedans (http://spillemandsdansen.folkedanser.eu/dansebeskrivelser/index.htm)
• Leg en leg, som børn legede i gamle dage.

Mad

Mulige aktiviteter

• Lav en egnsret
• Er det tilfældigt hvilke ingredienser der er i en egnsret

Museumsbrug: Kaj Munks Præstegård

Vedersø præstegård er én af Danmarks mest berømte præstegårde. Det blev den på baggrund af at det var her, at Kaj Munk, én af Danmarks mest synlige præster, samfundskritiker og digter, havde sit embede før og under 2. verdenskrig. [Besøg hjemmesiden]



Vedersø Præstegård

Stedet er nydeligt og nænsom restaureret, udstillingerne er stilfulde og rolige. Generelt kan man sige om stedet at det indbyder til ro og eftertænksomhed. Selve præstegården er omgivet af den barske og smukke natur, med en smuk og enkel have, som ligger ned til den store indlandssø Nørresø, som er en rest af det store fjordsystem (Ringkøbing og Stadil Fjorde) som tidens tand, sandflugt og aflejringer fra de store åer, har omdannet til fastland.

Undervisningsværdi

Stedet indbyder til en direkte undervisning i 2. verdenskrig og modstandsbevægelsen. På baggrund af Kaj Munks samfundskritiske ytringer i 1930'erne, kan stedet også bruges i samfundsdebatten i dag. Specielt debatten omkring Munks eftermæle, som fandt sted lige efter krigen, og se på hvordan hans virke og ytringer blev brugt i den politiske kamp, i opbygningen af efterkrigstidens Danmark.


Kaj Munks arbejdsværelse

Også danskfaget kan gøre brug af museet. Mange af hans skuespil og digte blev skrevet i hans lille arbejdsværelse på loftet, hvor duften, udsigten og stemningen kan mærkes på egen krop, og læses i Kaj Munks' skrifter.

Naturfag og biologi har også en berettigelse på museet. Undersøgelser af tidens indvirkning på landskabet, og menneskets indgriben kan tydelig ses. Kaj Munk var også naturmenneske, og hans egen brug af naturen viser hvordan vi mennesker brugte naturen indtil for nylig.

Foredragssalen på Vedersø Præstegård

På museet er der også to undervisningslokaler (en stor foredragssal og en lidt mindre konferencerum) så stedet kan også bruges, i det tilfælde at man vil flytte undervisningen i andre omgivelser f.eks. som led i en tema dag.

Den levende fortælling

Hvorfor

At undervise er i vidt omfang at anvende sproget på sådan en måde, at eleven får lyst til at hente det stof, der er nødvendigt for kundskabstilegnelse, ud fra sit eget erfaringsmateriale.

Citat: ”Læreren taler” side 64

Sådan lyder en passage i bogen ”Læreren Taler”, og det beskriver det klart hvad sproget og fortællingen betyder for læringen.

Der er ikke blot vigtigt for læreren at kunne fortælle, det er også vigtigt for eleven, fordi der sker noget med erfarings grundlaget, når dybe tanker skal omformes til tale/fortælling. Ofte, selvom eleven tror at have en forståelse af emnet, så vil eleven i fortællingen, måske støde på elementer hvor forståelsen er fuld af huller. Men én ting er meget vigtigt når elever skal fortælle, det må ikke være en overhørings situation. Fordi det kan skabe en nederlags følelse, som kan påvirke den fremtidige læring.

Jeg bruger ofte foredrags formen i undervisningen. I et foredrag fortalt jeg om tallenes magi og historie, fordi jeg mente at mine elever havde en lav almen forståelse for tal i hverdagen. Foredraget blev så godt modtaget, at en anden klasse, med god tal forståelse også fik foredraget. Ca. 1 mdr. senere deltog jeg i en kollegas matematik undervisning, og da jeg trådte ind i klassen, var der flere der udbrød “Jubii - nu skal vi høre om tallenes historie” Måske var kommentarene ironisk, men i og med at eleverne havde delt deres oplevelser omkring foredraget med deres venner, viste det at foredraget havde virket.

Den levende fortælling og foredraget er relateret i deres udtryks form. En lille forskel kan dog være at den levende fortælling, kan foregå i et autentisk miljø.

Hvordan

Det er ikke ligegyldigt hvordan fortællingen er bygget op. Når en lærer taler til hele klassen er det som regel i forbindelse, med faglige oplæg, hvor vi forklarer hvordan et emne skal behandles. Når vi taler på den måde, så taler vi til elevernes forstand. På den måde så bliver elevens egne erfaringer ikke sat i spil i læringssituationen. Hvis vi derimod forsøger at tale til elevens fantasi, så vil vi være istand til at sætte eleven i en situation, hvor eleven ser sig selv i udførelsen af det behandlede emne.

En simpel måde at skitsere hvordan den faglige fortælling kan sættes op, er ved at bruge Simon Sinek's gyldne kommunikationsmodel [link].

Mange museer bruger sanseudstilling i deres formidling, det kalder det ofte ordløse udstillinger, hvor andre måder at formidle viden på bliver taget i brug.

Et eksempel på en ordløs sanseudstilling kan findes på Naturama i Svendborg.

Naturama i Svendborg - Udstillingen: Til Lands 

Selve hovedudstilingen, med alle de forskelligartede udstoppede dyr og dyreknogler, er udstillet i en sanseudstilling. I udstillingerne bliver lyset brugt meget, lyset ændre sig konstant, for at simuleret dagens og årets gang. Derudover bliver der simuleret liv i rummet, med skygger og silhuetter af dyr i flugt og bevægelse, samt lyde fra de dyregrupper som man nu befinder sig i nærheden af. Desuden vises der fra tid til anden små videoklips rundt om på væggene af dyrene i deres naturlige omgivelser.

De lange tekster omkring de mange forskellige er droppet, til fordel for små generelle fortællinger om få dyr. Men det er ikke umuligt at få en dybere indblik i de forskellige dyr og dyregrupper. I udstillings rummet, er der flere computerstationer hvor man kan finde mere info. Er den besøgende udstyret med en smartphone, så er der mange QR-koder, i udstillingen, hvor den besøgende kan få en uddybende forklaring, i tekst og vi små videoer direkte på telefonen.

Den dybere indsigt i de forskellige dyr, formidles via små ½ times events i løbet af dagen. Formidlingerne styres af mennesker med indsigt i den dyregruppe som der formidles om.

Den levende formidling: Insekter

I én af formidlings eventerne var der en dyrepasser som præsenterede “alt om insekter”, og børnene (3-12 år) var virkelig på tæerne hele tiden. Med ganske få midler (4 levende insekter + 1 slange) fik han gjort børnene interesseret i insekter, og gav grundviden om hvad der skal være tilstede for at et dyr kan defineres som insekt, og hvordan man kunne kønsbestemme nogle af insekterne.

Inden han gik i gang, gav han nogle grundregler for hvordan den næste halve time skulle foregå. Nummer 1: Enhver som var med til “timen” kunne sige fra for at komme for tæt på de insekter som han fremviste, bare ved at række hånden op.. (det var der ingen der gjorde ved de almindelige insekter, først da dyrepasseren bragte en slangen frem, kom hænderne i vejret)

Hvad var det dyrepasseren gjorde for at fange alle i lokalet? Det vigtigste var nok, at han var sig selv. Han var dyrepasser og har per definition en stor autoritet, fordi alle vidste at han havde en professionel viden, og dermed meget troværdig.

Forberedelse til den levende fortælling

Den levende fortælling behøves ikke nødvendigvis at blive fremført af professionel fagpersonlighed. Læreren selv kan skabe den atmosfære hvor den levende fortælling, kan opstå.

1) Det handler om at gøre formidlingen autentisk. Fysiske objekter kan tages med i formidlingssituationen (F.eks. En udstoppet fugl, som eleverne kan komme tæt på, og fysisk studere)

2) Flyt formidlingssituationen væk fra klasseværelset, og til en location som kan minde om en autentisk scene. (F.eks. Fortæl historien om slaget ved Gettysburg, på en mark uden for byen. Brug gestikulationer og fortæl historien på en måde, så eleverne får en fornemmelse af at begivenhederne skete på den mark hvor historien bliver fortalt)

3) Undgå unødvendig brug af computer og powerpoint-præsentation. Skal der bruges visuelle effekter, så brug fysiske billeder, eller projektere enkelt billeder, der understøtter emnet, uden at de går ind og bliver forklarende.

Kortlægning af hukommelsen

Gamle kort som Hereford Mappa mundi ca  år  1285  (kort over hele den kendte og ukendte verden) skaber orden i kaos og kortlægger alt hvad vi ved og tror om verden.  Her bliver alle blanke områder fyldt ud, med overleveringer og – tro. Længere ned kan i se nogle detaljer, lige fra hovedløse mennesker til kannibaler.

Hereford mappa mundi herover, er malet på kalveskind og ophængt på en væg i Hereford katedralen. Det er ikke det eneste verdenskort, der har været mange før og efter. Men det er det største, der har overlevet. Det er spændende for detaljerigdommen.  Det er spændende for os, pga. hvad der bliver fortalt og vist. Ikke kun en repræsentation af verden, men også viden i alle dets facetter.  I dag ville vi nok mere kalde det et mindmap, men på det tidspunkt havde kartografen (korttegneren) en opgave i, at få så meget med som overhovedet muligt. I modsætning til tidligere tiders kort, som for eksempel arabernes og kinesernes, havde det religiøse meget at sige.

Middelalderkortet viste en rund, flad verden, omgivet af hav.  Alle de steder, hvor man ikke kendte stedet, blev fyldt med væsener og uhyrer(Advarsel: her kan forekomme søslanger). I dag er vi mere nøgterne i forhold til måleenheder og hvad vi vil vise.  Men som en måske logisk selvfølge viser man altid sit eget land i midten af verdenskortet. Lidt morsomt, at se verden fra et andet lands synspunkt. 

Men det skal ikke være en gennemgang af kortets historie, som til gengæld er meget spændende. I stedet skal vi se på, hvad der bliver vist, og hvordan. Belgiens-kortet bliver fortolket som en løve, a la stjernebilleder. På den måde giver man også landet en vis styrke. Og gør det nemmere at huske, hvor dele af landet er(en huskeknage, formet som løven).

En øvelse er nu, at lave et kort over dine omgivelser, fra der hvor du sidder. D.v.s. hele det nærmeste byområde. Lav evt. en liste over veje, og kan du ikke vejnavnet, skal du kalde den, for hvordan du bruger den, eller noget der kendetegner vejen- Annes vej, hvis hun nu bor der osv.

Gør det middelalder stil- nødvendigvis ikke med vand, men alle terræner du ikke kender, skal befolkes med væsner, ikke nødvendigvis slemme(drager, nisser og mere fantasifulde væsner).
 Afstande skal vurderes i forhold til hinanden, hvor langt er parallelle veje fra hinanden etc. . Start med en liste og en skitse. Og digt små historier om de væsner, som gør det nemmere at tegne. Gå byen/ området igennem i tankerne, og vurder om skitsen passer til din indre præsentation.

Inspiration

Inpiration kan udover gamle kort, og så være diverse fantasy kort. Lige fra Tolkiens bøger til de nyere Game of Thrones af G.R.R.Martin .Der  findes meget fantasifulde og kreative mennesker, der ikke laver andet, end at tegne fantasykort udfra bøger og egne forestillinger( en god dansk øvelse, at lave kort udfra eventyr- men her går vi all-inn). Søg  på Dinotopia eller bare Fantasy- map. Se på hvordan træer tegnes, bjerge, kystlinjer m.m.

Kortet må gerne være præcist, men ikke i forhold til Google eller et målebånd, men din opfattelse og erindring.  Samtidigt skal al den viden, som du mener, er nødvendig placeres i tegn, figurer og skrift. Du må gerne gå igennem området fysisk, men alt skal tegnes ud fra hukommelsen, så giv dig god tid.

Når du er klar til den endelige version, så find noget kraftigt papir, gerne indpakningskvalitet eller lignende. Du kan forbehandle det med kaffepletter, brænde det lidt i kanten med lighter, bade det i the eller kaffe og tørre i ovnen, alt sammen for at ” antikvirere” det.

Hvorfor ?

Måden  man husker viden på, er kun i forhold til vores egne billeder og tanker, ikke andres.

Man kobler simpelthen virkeligheden, med ens egen opfattede virkelighed- og hvem ved, hvad der virkeligt er "virkeligt" ?

 Et kort, der laves på den måde bliver meget mere personlig- og samtidigt spændende for andre, selvom de måske ikke forstår alt. Og igen et billede på, at historien/ kortet er autobiografisk, det er ham der skriver/tegner, der får sin sandhed fortalt.

Man oplever samtidigt også en styrkelse af ens forestillingskraft, netop ved at den skal bruges så intensivt.

Så meningen med galskaben er , at ud over den sjove tegne øvelse, at kunne lave personlige noter, som kan gemmes , hænges op o.s.v.  I skolesammenhæng kan man så gå igang med et kort for hvert fag, der ligeså stille udbygges, men hvor timerne/ tiden er vejene på kortet med forgreninger på uge / måned. Og hvert område har hvert sit fantasivæsen ,der hersker. 

Fortælle Teori: Simon Sinek

Simon Sinek er ophavsmand til en teori som han kalder for ”Den gyldne cirkel” Han pointere at når vi taler med andre personer, og specielt i en lærings situation, så har lærere en tendens til at tale til fornuften, det er også den del af hjernen som bliver betegnet som den logiske intelligens. Men det skaber ikke nogen følelsesmæssig forhold til det der bliver sagt. Når følelserne ikke er med i kommunikationen, så vil informationerne have en tendens til at, populær sagt, komme ind af det ene øre og ud af det andet, uden at blive fanget, lagret og yderlig bearbejdet.
Hans undersøgelser, har udgangspunkt i reklamebranchen, men udviklede sig senere til en generel kommunikationsteori.

Hvilke dele af hjernen tales der til?
Simon Sinek deler hjernen op i 3 kommunikationspunkter.

1. Hvad: F.eks. ”I dag skal vi have om kommasætning!”. Her tales der til den rationelle del af hjernen. For at kunne bearbejde denne information rationel, har kommunikationsmodtageren brug for at have et erfaringsgrundlag for at kunne forstå, hvad der er meningen med emnet. Har modtageren ikke en erfaringsgrundlag at henholde informationen op imod, vil modtageres rationelle følelser og før-erfaringer med det ukendte påvirke, hvordan kommunikationen modtages.
2. Hvordan: F.eks. ”Der skal altid komma før ”hv” ord”. Her tales der til fornuften. Det er det maskinelle, ordren og metoden der kommunikeres her. Det er det værktøj der skal bruges, for at løse en given opgave. I en læringssituation er det ofte her at nederlag opstår. Nederlag kan sætte sig i følelserne og give modstand for læring. Men vi mennesker har brug for at vide hvorfor, ellers kan vi ikke forholde os til sagen.
3. Hvorfor: F.eks. ”En rigtig kommasætning, vil lette læsningen for andre, af den tekst som du har skrevet, desuden vil der med en forkert kommasætning være mulighed for at tolke en tekst forkert”. Ved at tale til følelserne og fantasien, vil kommunikationsmodtageren danne billeder af konteksten med sig selv som aktør. Det er vigtigt i en læringssituation at denne del er på plads inden den rationelle og fornuftsmæssige læring finder sted.

Den levende fortælling
For at nå flere elever i en oplægssituation, er det vigtigt at tale indefra og ud. Det vil sige, at det er vigtigt at starte med at tale til følelserne. Hermed sættes der gang i elevens forhåndsforståelse omkring emnet, og måske vil det lykkedes eleven at skabe et selvbillede, hvor eleven selv er aktør.

Simon Sinek's: Den gyldne cirkel model.
Min model, om den levende fortælling

Video - Simon Sinek: How great leaders inspire action

Video - Simon Sinek: If You Don't Understand People, You Don't Understand Business

Hukommelsen og fortællingen

                             

Siden menneskehedens begyndelse har fortællingen båret vores akkumulerede erfaringer og erindringer med sig, fra generation til generation. Man har haft et ønske og en vilje til at gå i "mesterlære" ved de ældre generationer og derved ikke spilde tiden med at genopfinde det allerede lærte. Sideløbende blev skriften udviklet, senere det trykte medie- og nu har vi computeren og nettet. 

På den måde blev hukommelsen delt- først igennem interaktion imellem  mennesker,så med "døde objekter". Men bliver vi klogere ? Hukommelsen var en menneskelig kunst og måde man bevarede viden på, som blev overdraget til de næste. Ikke gemt- og glemt. Hjælpemidler som rosenkransen blev brugt i bønnen, men selve bønnen var indlært og husket af den bedende. Og den kommer ikke tilbage ved at en anden rører ved kransen århundreder senere. Idéen bagved måske, men ikke selve bønnen eller tankerne.

Når man så ser programmer i tv , der for eksempel  omhandler romernes byggeri og ser hvordan ikke kun beton blev glemt som byggemateriale i et par tusind år, men også præcisionen, kan man godt undres over hvor den viden forsvinder hen. I den sammenhæng taler man om opdagelser og fund, som i tabt og måske genfundet. Noget er nedskrevet- men ikke alt. Og både bøger og memory- enheder forsvinder

Kreativitet er fantastisk, men med et godt bagkatalog, bliver den uovervindelig. Derfor har man studeret gamle mestre- og set verden fra deres skuldre.

Bagkataloget, skal forstås som det, der viser tidligere produktioner enten i erindringen eller direkte som et katalog som vi kender det fra måske en porcelænsfabrik. En håndværker vil kunne se tilbage og kigge på sine tidligere konstruktioner og genanvende eller forny dem efter dagens standard.

En filmmager bruger det foreksempel til at gå tilbage og fange en tidlige stilart, som når Mad Men serien skal have et tidstypisk udtryk. Så bliver der trukket på alle tidens trends, fra biler over tøj til små , ellers usynlige genstande. Men hvordan ville en reklametegner have arbejdet. Der kommer vi ind på virkelige mennesker og deres fortælling. Og så finder vi ud af, at der var andet end hippier i 60erne. De er tidsvidner. 

I deres fortælling og ånd ligger en tidskapsel af viden, som bør overdrages til den kommende generation. I Tyskland og de tysktalende lande gør man meget ud af disse Zeitzeugen, især i forhold til anden verdenskrig.

Det er både moralen af det oplevede og erkendelsen, som her er muligt at give videre. 

Men vi har jo selv forældre og bedsteforældre, som har arbejdet i marken, men vi kan knapt nok få græsset til at spire. Men så googler vi.....

På museet gemmer vi objekter, især ting fra tidligere tiders dagligdag. Men med fortællingen  fra en person bliver den dagligdag levende. Og uanset om man står i New York eller Bredsten, så er det menneskehedens minder man møder  på det lokale museum eller folkemindesamling. Folke- minde-samling, ordet siger det hele. 

Men hukommelsen og den nyttige erindring er ikke kun gemt på museer, holdt vedlige af faglige ildsjæle. Meget af vores indlæring bliver glemt fordi det kun lige bliver brugt på en prøve, eller på en bestemt tid. Men der har vi kun vores egen vilje og naturlige hukommelse til at kunne vedligeholde den. Om det er tyskfaget i skolen eller guitargrebene fra sommerlejren. Med det at glemme er i nogle sammenhænge fulgt af  en følelse af tab. Tabet af muligheder, fordi man ikke kan det som man har kunnet ,men gerne ville lige nu. Noget af det vi vil ind på i denne blog, er netop gennemprøvede strategier til aldrig at skulle slåes ud og starte forfra. Men mere en følelse af, at gense en gammel ven og starte hvor man slap.