At besøge et museum

Efter et fantastisk besøg og møde med Sarah Smed Vestergaard, museumsinspektør for Forsorgsmuseet i Svendborg, er det gået op for os, at ikke alle besøgende har en klar plan med, hvad de vil med et museumsbesøg. Noget man måske ville tænke var almindelig sund fornuft, men efter at have været på en del museer den sidste tid, er det gået op for os, at det måske er meget godt at levere et generelt forslag til en plan.

Børn fra Karapiro skolen i New Zealand på museumsbesøg (http://karapiro.school.nz/2009/08)/

Planlægningen skal være i orden. Museet kan lave en specifik præsentation i forhold til ens pensum- og hvad man skal få ud af det. Så kontakt museet før besøget. Og i det ligger også, at man selv har været på museet og kender det. For måske lægger museet op til noget specielt, som sporleg eller rollespil ?

En museumsguide skal have mulighed for at være faglig. Så læreren træder tilbage og sørger for at roen bliver overholdt. Man har ikke fri, selvom en anden har ordet.

Museet er ikke bare et sted, som man besøger. De har gerne selv et mål:

• At lave aktiv læring
• Vise information på en spændende og ny måde
• Give elever/ besøgende en spændende oplevelse
• Hjælpe lærere med at gøre undervisningen mere spændende og levende
• Få skoler ud at se på de steder, som museet repræsenterer. At eleverne bliver opmærksomme på historien omkring os. Måske ved at eleven får øjnene(og ører) op for bedstefars fortællinger.
• Hele tiden være nyskabende og hæve kvaliteten i forhold til modtagerne og samfundet. For eksempel med IT 
• Engagere eleven til eftertanke, dannelse og læring på stedet
• Give læreren nok materiale til at kunne lede en undervisningsplan på museet
• Give eleven et nyt perspektiv og måske nye idéer

Planlægningen:

Målet 

Målet skal være veldefineret og det skal skabes i klasserummet. Alle skal være klar over det, både eleverne, forældrene, hjælpere og det besøgende museum. Det er ikke kun en "skovtur", men en læringssituation. 

Stedet skal være velvalgt i forhold til målet med undervisningen.

Målet kan være specifikt fagligt, da det ikke kun behøver at have et samfundsmæssigt/ dannende eller historisk perspektiv.

Derfor er forudgående besøg og samtale med museet vigtig, så tingene ikke falder til jorden på grund af, at en udstilling er lukket eller andet. Samtidigt har mange museer et undervisnings rum, som kan bruges som udgangspunkt for dagen og opsamling.

Fordele 

Museet er ikke skolen og giver et anderledes syn på hvad der er vigtigt. Og derfor også et friskt pust til ens normale tankesæt.  Og måske at fremprovokere andre og nye ideer.

Det praktiske

Intet skal være overladt til tilfældighederne.
Book i tide, både for museets skyld og jeres egen.

Plan for besøget skal være gennemdiskuteret og alle skal vide hvor, hvordan og hvorledes i forhold til:

• Adresse
• Kort over stedet
• Tidspunktet: Dag og tid
• Alle detaljer i programmet, hvor er man cirka på hvilket tidspunkt, især hvis nogen bliver væk
• Navn på kontaktperson på museet(de skal også have jeres).
• Transport
• Parkering eller busstoppestedet
• Hvor toiletter er...
• Spisested og pauser
• Antal personer og hvilke lærere / voksne og deres telefonnumre(En lærer per 10 elever)
• En vurdering på, om alle elever vil kunne se og høre guiden, om man skal deles op i mindre grupper
• Børnenes sikkerhed; Alle skal have et kort og altid færdes i grupper, med eventuelle mødesteder indbygget.

• Små elever- kort visit, måske flere
• Store elever- stram tidsplan, så de ikke finder på andre idéer
• Strategi for eventuelle støjende elever.
• Museer er som regel et hav af spændende rum og gemmesteder, derfor er det vigtigt at vide hvor alle er, hele tiden. Ellers kan en hjemtur hurtigt forsinkes. 

På Stedet

Man følger guiden.

Ro og orden holdes af læreren.

Masser af spørgsmål, gerne nogle som eleverne selv har fundet på - og skrevet op(forberedt)

Eleverne skal tegne et kort over vigtigheden af informationerne. Store rum lig med meget og vigtig info eller store indtryk

En før- under - efterbehandling . Hvad forventer du- hvad ser du- og hvad fik du ud af det..

Derudover brug Billeddetektiven af Ole Lambertsen, beskrevet i en af vores første blog på siden.

Opfølgning på klassen

Da et besøg på et museum godt kan være meget følelsesladet, for eksempel en udstilling der udfordrer menneskesynet nu, i forhold til dengang, kan det være godt at bruge en æstetisk indgangsvinkel direkte efter. Det vil sige, tegne, digte og få de indtryk ud, der måske kan være svære at fortælle i en almindelig opgave. Derefter samler man op med de opgaver, man normalt ville bruge.

Så der skal snakkes og arbejdes på en mere ekspressiv måde- og mere intuitiv. Det kan også udgøre arbejder, der skal pynte i klassen eller i en udstilling, der så kan bruges som udgangspunkt til det mere målrettede arbejde.

Børn har brug for at få talt ud om det de ser, om det er anden verdenskrig eller en udstilling om børnehjem.

På den måde bliver det også placeret på en god måde i ens hukommelse. 

Men ud over det, så skal det være spændende at besøge et nyt sted, hvor fagfolk gør en stor indsats for at bevare fortiden, så vi slutter med de berømte ord fra George Santayana: Dem, der ikke husker fortiden, er dømt til at gentage den.

Klasserums indretning

Museernes opbygning og virkemidler (museumsdidaktikken) kan også bruges direkte i den almene undervisning. Men vores klasselokaler er ikke altid udstyret på en hensigtsmæssig måde. Og man kan få brug for nyt inventar. Et godt sted at begynde når klasseværelset skal friskes op er IKEA. Godt nok er møblerne ikke lavet til skolebrug, men de er billige.

Udstillingsskabe (hukommelsesskabe)

Detolf Vitrineskab fra IKEA

Vi kender alle de gamle støvede museer, hvor alle artefakterne er gemt godt af vejen, i store montrer og glasskabe. Men hvad er det i grunden der gemmer sig der bag glasset? For at sige det rent ud, så er det alt det, der ikke må glemmes. Hver gang et objekt bliver set på, bliver det husket igen. Den effekt vil vi da gerne have i skolen. Børnene lærer noget nyt, og det må de da helst ikke glemme igen. Der kan man bruge glasskabe eller vitrineskabe. [link]

Vitrineskabe er gode til at udstille genstande i som elever har lavet, i forbindelse med indlæringen af et nyt emne. F.eks. i matematik, hvor eleverne i forbindelse med geometri skal lære forskellige formler for overflade og rumindhold. Disse formler kan skrives på hjemmelavede figurere, og derefter udstilles i montrerne. I denne lille øvelse, har der været mange sanser i brug på én gang (vi husker med sanserne). Det øger chancen for at huske hvad man rent praktisk har lært. Og sidder eleven senere og ikke kan huske hvordan man skal løse en specifik opgave, kan eleven gå op til montren og få det lærte repeteret. Skabene repræsentere en ekstra hukommelse.

Bokse og skrin

Pingla boxsystem fra IKEA

Bokse og skrin er også små hukommelsesbokse, hvor dagens arbejde kan gemmes for ikke at glemmes. Jeg har tidligere skrevet om emnekasser, og små kasser og skrin, kan bruges som små personlige emnekasser. For at elever vil kunne gøre brug af de små emnekasse, skal der være god plads til opbevaring, af kasserne. De skal stå så hver enkelt emne, er nem at find for den enkelte elev. Kasserne skal derfor være nemme at stable. I IKEA kan man få forskellige typer af arkivkasser. Eksempelvis Pingla, som er en meget billig opbevaringskasse. En anden god lille kasse er Kassett til CD opbevaring. I klassen kan eleverne renskrive deres vigtigste noter på små stykker papkort af CD størrelse og gemmes i den personlige kasse. Disse kort er gode når der skal repeteres, eksempelvis op til eksamen. De kort som indeholder emner som eleven kan til bevidstløshed sættes bagerst, dem som eleven mener at kunne sættes i midten, og de emner som eleven skal arbejde mest med sættes forrest. Det forsømte forår....igen.......


Kassett boxsystem fra IKEA

Det er kun fantasien der sætter grænsen. IKEA har en stort sortiment af opbevarings produkter [link]

Ved at se på hvordan museer organisere deres formidling, kan man få en masse inspiration til klasselokalet. På Skjern Å naturcenter, er der mange små finesser, der har inspireret meget. Blandt andet kassen med dobbelt låg. Oven på det øverste låg står der et spørgsmål, svare findes på det næste låg. I kassen under lågene, findes der små sjove overraskelser der relatere til spørgsmålene og svarene. Disse kasser kan ikke købes nogle steder, men det giver jo bare muligheder i sløjd.





Vippekasse: Låg med spørgsmål

Vippekasse: Låg med svar

Kortlægning af hukommelsen

Gamle kort som Hereford Mappa mundi ca  år  1285  (kort over hele den kendte og ukendte verden) skaber orden i kaos og kortlægger alt hvad vi ved og tror om verden.  Her bliver alle blanke områder fyldt ud, med overleveringer og – tro. Længere ned kan i se nogle detaljer, lige fra hovedløse mennesker til kannibaler.

Hereford mappa mundi herover, er malet på kalveskind og ophængt på en væg i Hereford katedralen. Det er ikke det eneste verdenskort, der har været mange før og efter. Men det er det største, der har overlevet. Det er spændende for detaljerigdommen.  Det er spændende for os, pga. hvad der bliver fortalt og vist. Ikke kun en repræsentation af verden, men også viden i alle dets facetter.  I dag ville vi nok mere kalde det et mindmap, men på det tidspunkt havde kartografen (korttegneren) en opgave i, at få så meget med som overhovedet muligt. I modsætning til tidligere tiders kort, som for eksempel arabernes og kinesernes, havde det religiøse meget at sige.

Middelalderkortet viste en rund, flad verden, omgivet af hav.  Alle de steder, hvor man ikke kendte stedet, blev fyldt med væsener og uhyrer(Advarsel: her kan forekomme søslanger). I dag er vi mere nøgterne i forhold til måleenheder og hvad vi vil vise.  Men som en måske logisk selvfølge viser man altid sit eget land i midten af verdenskortet. Lidt morsomt, at se verden fra et andet lands synspunkt. 

Men det skal ikke være en gennemgang af kortets historie, som til gengæld er meget spændende. I stedet skal vi se på, hvad der bliver vist, og hvordan. Belgiens-kortet bliver fortolket som en løve, a la stjernebilleder. På den måde giver man også landet en vis styrke. Og gør det nemmere at huske, hvor dele af landet er(en huskeknage, formet som løven).

En øvelse er nu, at lave et kort over dine omgivelser, fra der hvor du sidder. D.v.s. hele det nærmeste byområde. Lav evt. en liste over veje, og kan du ikke vejnavnet, skal du kalde den, for hvordan du bruger den, eller noget der kendetegner vejen- Annes vej, hvis hun nu bor der osv.

Gør det middelalder stil- nødvendigvis ikke med vand, men alle terræner du ikke kender, skal befolkes med væsner, ikke nødvendigvis slemme(drager, nisser og mere fantasifulde væsner).
 Afstande skal vurderes i forhold til hinanden, hvor langt er parallelle veje fra hinanden etc. . Start med en liste og en skitse. Og digt små historier om de væsner, som gør det nemmere at tegne. Gå byen/ området igennem i tankerne, og vurder om skitsen passer til din indre præsentation.

Inspiration

Inpiration kan udover gamle kort, og så være diverse fantasy kort. Lige fra Tolkiens bøger til de nyere Game of Thrones af G.R.R.Martin .Der  findes meget fantasifulde og kreative mennesker, der ikke laver andet, end at tegne fantasykort udfra bøger og egne forestillinger( en god dansk øvelse, at lave kort udfra eventyr- men her går vi all-inn). Søg  på Dinotopia eller bare Fantasy- map. Se på hvordan træer tegnes, bjerge, kystlinjer m.m.

Kortet må gerne være præcist, men ikke i forhold til Google eller et målebånd, men din opfattelse og erindring.  Samtidigt skal al den viden, som du mener, er nødvendig placeres i tegn, figurer og skrift. Du må gerne gå igennem området fysisk, men alt skal tegnes ud fra hukommelsen, så giv dig god tid.

Når du er klar til den endelige version, så find noget kraftigt papir, gerne indpakningskvalitet eller lignende. Du kan forbehandle det med kaffepletter, brænde det lidt i kanten med lighter, bade det i the eller kaffe og tørre i ovnen, alt sammen for at ” antikvirere” det.

Hvorfor ?

Måden  man husker viden på, er kun i forhold til vores egne billeder og tanker, ikke andres.

Man kobler simpelthen virkeligheden, med ens egen opfattede virkelighed- og hvem ved, hvad der virkeligt er "virkeligt" ?

 Et kort, der laves på den måde bliver meget mere personlig- og samtidigt spændende for andre, selvom de måske ikke forstår alt. Og igen et billede på, at historien/ kortet er autobiografisk, det er ham der skriver/tegner, der får sin sandhed fortalt.

Man oplever samtidigt også en styrkelse af ens forestillingskraft, netop ved at den skal bruges så intensivt.

Så meningen med galskaben er , at ud over den sjove tegne øvelse, at kunne lave personlige noter, som kan gemmes , hænges op o.s.v.  I skolesammenhæng kan man så gå igang med et kort for hvert fag, der ligeså stille udbygges, men hvor timerne/ tiden er vejene på kortet med forgreninger på uge / måned. Og hvert område har hvert sit fantasivæsen ,der hersker.