Viser opslag med etiketten Museums didaktik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Museums didaktik. Vis alle opslag

tirsdag den 28. maj 2013

En hjemmelavet emnekasse

Jeg har selv lavet en emnekasse som jeg kalder – Livet i Danmark, før den elektroniske massekommunikation. Kassen indeholder bøger og objekter, samt film og en lyd CD, som beskriver og viser livet som det blev levet før 1920'erne, hvor den danske statsradiofoni blev grundlagt.

Emnekassens indhold

 

Bogserie: Achton Friis – De Danskes Land


De danskes Land, er en bogserie på 7 Bind. Serien indeholder folkeminder, indsamlet mellem 1926 – 1937. Achton Friis betegnes som den sidste store folkemindesamler og alle historierne er indsamlet på gammeldags maner, hvor han vandrede fra egn til egn og besøgte folk som kunne fortælle historier fra lokalområdet.

I Serien er der historier fra alle dele af Danmark, en aktivitet med bogen, kunne være at eleverne skal finde historier fra deres bedsteforældres fødested.

Gamle aviser


I mange genbrugsforretninger kan man være heldig og finde meget gamle aviser til rimelige priser. De 3 aviserne i min emnekasse er fra 1935 til 1940, og kostede 5,- kr. per stk.

Min Oldefars fotoalbum


Min Oldefars fotoalbum er en meget speciel og spændende klenodie, det er rigtig spændende at se og mærke de gamle fotografier. Billederne er nemme at tage ud af albummet, og man opdager hurtigt at billederne er af meget høj kvalitet, til forskel fra fysiske fotos i dag. En anden ting, som er speciel, er at alle billeder er portrætfotos og hvorfor er de det?

Min Fars messing skøjter


Da jeg først lagde min fars gamle messing skøjter tænkte jeg, at de da sagtens kunne komme i kassen, fordi de er gamle og som man også brugte i gamle dage i Danmark. Men en dag snakkede jeg med en museumsinspektør omkring denne kasse, og han sagde, at før de offentlige transportmuligheder var helt udbygget, og blev billige nok til at enhver kunne få råd til at rejse rundt i landet, så blev skøjterne brugt meget i vinter perioden rundt om Ringkøbing Fjord. Da man på skøjter hurtig kunne komme fra den ene ende af fjorden til den anden. Faktisk var det mest på denne årstid, at man rejste rundt i området, for at besøge familie.

Søren Ryge DVD'er og bøger


Søren Ryge er en moderne folkemindesamler, udover at det er nogle gode historier, så kan elever få et indblik i hvordan de kan interviewe ældre slægtninge og naboer.

Lokalhistorie og dialekter


DVD serien, Danmark fra kyst til kyst. Indeholder, udover nutidige informationer om spændende lokalområder, også indslag omkring lokalhistorien og udvikling i naturen.

Et rigtigt bondeliv, og CD'en kan bruges til at studere lokale dialekter. CD'en er en samling af dialekter downloadet fra http://dialekt.ku.dk/dialektkort

Tilhørende til CD'en er der i kassen også en mappe med oversættelser af de interviews der er på CD'en. Grunden til at jeg har valgt at ligge dialekterne på en cd, og ikke blot vil lade eleverne bruge hjemmesiden, er at jeg i dette forløb vil tvinge eleverne væk fra computeren, og give den nogle fælles oplevelser.

CD'en indeholder også statsminister Torvald Staunings første radiotale, fra 1924. Dette var første gang at en statsminister informerede hele Danmark på én gang.

Bog serie: Dagligliv i Danmark


Denne bogserie indeholder mange artikler omkring, hvordan livet var i Danmark i gamle dage. Der findes tekster om alt lige fra, hvordan man festede på landet til, hvordan man behandlede fattige og kriminelle i forskellige tidsperioder fra 1600 tallet frem til omkring år 1900.

Bøger med gamle billeder


Emnekassen indeholder også bøger spækket med gamle billeder.

Bogen øverst – De forsvundne: af Palle Ove Christensen, som udover at indeholde en masse billeder fra før år 1900, også indeholder sange, digte og fortællinger indsamlet af den store folkemindesamler Evald Tang Kristensen.

Bogen nederst – Danskernes billeder: af Ole Thisted, indeholder pressefotos fra år 1900 frem til 1990'erne.

At side med et billeder fysisk i hånden og se på det samme, sammen med andre, giver meget mere intens oplevelse, end at sidde og se billeder på computeren. Når man sidder med en bog har man hele tiden en fysisk fornemmelse, hvor de billeder man tidligere har set er i bogen. Det gør det nemmere og mere overskueligt at bladre frem og tilbage, samtidig med man nemmere kan blive opslugt af et enkelt billede.

Bøger om leg og fritid


Emnekassen indeholder også bøger om hvordan man laver sit egen legetøj, og ”opskrifter” på gamle lege og sanglege. Efterhånden som emnekassen bliver brugt, så kan man med fordel ligge det legetøj i som eleverne selv har lavet.


Hvordan kan der arbejdes med kassen

 
Verdenen så helt anderledes ud før 1920’erne, Der var ikke noget der hed radio og tv. Skikkene var også anderledes og vi boede på en helt anden måde. Kassen indeholder billeder, bøger, film, lyd og genstande der kan bruges i undervisningen, som kan åbne op for forskellige indgangsvinkler i arbejdet med dansk kultur mellem 1880 og 1920.

Kassen kan deles op i forskellige arbejdsområder
  • Folkefortællinger
  • Historie/lokalhistorie
  • Dagligdagsliv
  • Fritidsliv
  • Mad

Folkefortællinger

Om aftenen når solen var gået ned, var der ikke de store muligheder for arbejde og praktiske gøremål. Derfor blev der brugt meget tid på at fortælle historier for hinanden. Disse historier gik i arv fra generation til generation, og derved udviklede sig langsomt i takt med den generelle udvikling. I slutningen af 1800 tallet begyndte nogle mænd (fortrinsvis skolelærere og museumsfolk) at samle disse fortællinger ind, for at de kunne blive analyseret og gemt for eftertiden. Grunden til at fortællingerne blev analyseret var at man i fortællingen kunne finde ud af hvor fortællingen stammede fra og hvordan den havde vandret fra sted til sted.

Mulige aktiviteter
  • Lær hvordan man fortæller en historie.
  • Find en fortælling og læs den op.
  • Find en fortælling, og lær den uden af, hvorefter den skal fortælles.
  • Lav din egen fortælling, og fortæl den.
  • Skab en fortælling ud fra egne anekdoter.

Historie/lokalhistorie

Ethvert sted i landet har sin egen historie og begivenheder som har formet lokalområdet.

Mulige aktiviteter
  • Få en ældre lokal person til at fortælle om gamle dage.
  • Besøg en lokalhistorisk samling.
  • Hvordan lød sproget. 

Dagligdagsliv 1880-1920

Mulige aktivitete
  • Hvordan boede man
  • Hvordan kunne en arbejdsdag se ud henholdsvis på landet og i byen.
  • Hvordan så man på kriminelle (virkelige skæbner http://www.rakker.dk)
  • Hvordan så man på “åndssvage”/handicappede
  • Hvordan så man på børn
  • Hvordan fungerede samfundet (hvem bestemte)
  • Vejrets betydning i hverdagen
  • Overtro
  • Industrien før masseproduktionen
  • Hvilken indflydelse har den landsdækkende radio, haft på dialekters udvikling
Resultaterne kan fremvises i et lille foredrag, eller udstilling. Som et lidt større projekt kan der laves et dramastykke eller rollespil, eller laves en emneuge, hvor undervisningen foregår i år 1900 på en landsbyskole.

Fritidsliv

Mulige aktiviteter

Mad

Mulige aktiviteter
  • Lav en egnsret
  • Er det tilfældigt hvilke ingredienser der er i en egnsret

torsdag den 23. maj 2013

Museumsbrug: Kaj Munks Præstegård

Vedersø præstegård er én af Danmarks mest berømte præstegårde. Det blev den på baggrund af at det var her, at Kaj Munk, én af Danmarks mest synlige præster, samfundskritiker og digter, havde sit embede før og under 2. verdenskrig. [Besøg hjemmesiden]


Vedersø Præstegård
Stedet er nydeligt og nænsom restaureret, udstillingerne er stilfulde og rolige. Generelt kan man sige om stedet at det indbyder til ro og eftertænksomhed. Selve præstegården er omgivet af den barske og smukke natur, med en smuk og enkel have, som ligger ned til den store indlandssø Nørresø, som er en rest af det store fjordsystem (Ringkøbing og Stadil Fjorde) som tidens tand, sandflugt og aflejringer fra de store åer, har omdannet til fastland.

Undervisningsværdi
Stedet indbyder til en direkte undervisning i 2. verdenskrig og modstandsbevægelsen. På baggrund af Kaj Munks samfundskritiske ytringer i 1930'erne, kan stedet også bruges i samfundsdebatten i dag. Specielt debatten omkring Munks eftermæle, som fandt sted lige efter krigen, og se på hvordan hans virke og ytringer blev brugt i den politiske kamp, i opbygningen af efterkrigstidens Danmark.

Kaj Munks arbejdsværelse
Også danskfaget kan gøre brug af museet. Mange af hans skuespil og digte blev skrevet i hans lille arbejdsværelse på loftet, hvor duften, udsigten og stemningen kan mærkes på egen krop, og læses i Kaj Munks' skrifter.

Naturfag og biologi har også en berettigelse på museet. Undersøgelser af tidens indvirkning på landskabet, og menneskets indgriben kan tydelig ses. Kaj Munk var også naturmenneske, og hans egen brug af naturen viser hvordan vi mennesker brugte naturen indtil for nylig.
Foredragssalen på Vedersø Præstegård
På museet er der også to undervisningslokaler (en stor foredragssal og en lidt mindre konferencerum) så stedet kan også bruges, i det tilfælde at man vil flytte undervisningen i andre omgivelser f.eks. som led i en tema dag.

torsdag den 16. maj 2013

Klasserums indretning


Museernes opbygning og virkemidler (museumsdidaktikken) kan også bruges direkte i den almene undervisning. Men vores klasselokaler er ikke altid udstyret på en hensigtsmæssig måde. Og man kan få brug for nyt inventar. Et godt sted at begynde når klasseværelset skal friskes op er IKEA. Godt nok er møblerne ikke lavet til skolebrug, men de er billige.

Udstillingsskabe (hukommelsesskabe)
Detolf Vitrineskab fra IKEA
Vi kender alle de gamle støvede museer, hvor alle artefakterne er gemt godt af vejen, i store montrer og glasskabe. Men hvad er det i grunden der gemmer sig der bag glasset? For at sige det rent ud, så er det alt det, der ikke må glemmes. Hver gang et objekt bliver set på, bliver det husket igen. Den effekt vil vi da gerne have i skolen. Børnene lærer noget nyt, og det må de da helst ikke glemme igen. Der kan man bruge glasskabe eller vitrineskabe. [link]

Vitrineskabe er gode til at udstille genstande i som elever har lavet, i forbindelse med indlæringen af et nyt emne. F.eks. i matematik, hvor eleverne i forbindelse med geometri skal lære forskellige formler for overflade og rumindhold. Disse formler kan skrives på hjemmelavede figurere, og derefter udstilles i montrerne. I denne lille øvelse, har der været mange sanser i brug på én gang (vi husker med sanserne). Det øger chancen for at huske hvad man rent praktisk har lært. Og sidder eleven senere og ikke kan huske hvordan man skal løse en specifik opgave, kan eleven gå op til montren og få det lærte repeteret. Skabene repræsentere en ekstra hukommelse.

Bokse og skrin
Pingla boxsystem fra IKEA
Bokse og skrin er også små hukommelsesbokse, hvor dagens arbejde kan gemmes for ikke at glemmes. Jeg har tidligere skrevet om emnekasser, og små kasser og skrin, kan bruges som små personlige emnekasser. For at elever vil kunne gøre brug af de små emnekasse, skal der være god plads til opbevaring, af kasserne. De skal stå så hver enkelt emne, er nem at find for den enkelte elev. Kasserne skal derfor være nemme at stable. I IKEA kan man få forskellige typer af arkivkasser. Eksempelvis Pingla, som er en meget billig opbevaringskasse. En anden god lille kasse er Kassett til CD opbevaring. I klassen kan eleverne renskrive deres vigtigste noter på små stykker papkort af CD størrelse og gemmes i den personlige kasse. Disse kort er gode når der skal repeteres, eksempelvis op til eksamen. De kort som indeholder emner som eleven kan til bevidstløshed sættes bagerst, dem som eleven mener at kunne sættes i midten, og de emner som eleven skal arbejde mest med sættes forrest. Det forsømte forår....igen.......

Kassett boxsystem fra IKEA
Det er kun fantasien der sætter grænsen. IKEA har en stort sortiment af opbevarings produkter [link]

Ved at se på hvordan museer organisere deres formidling, kan man få en masse inspiration til klasselokalet. På Skjern Å naturcenter, er der mange små finesser, der har inspireret meget. Blandt andet kassen med dobbelt låg. Oven på det øverste låg står der et spørgsmål, svare findes på det næste låg. I kassen under lågene, findes der små sjove overraskelser der relatere til spørgsmålene og svarene. Disse kasser kan ikke købes nogle steder, men det giver jo bare muligheder i sløjd.




Vippekasse: Låg med spørgsmål
Vippekasse: Låg med svar


mandag den 13. maj 2013

Den levende fortælling


Hvorfor

At undervise er i vidt omfang at anvende sproget på sådan en måde, at eleven får lyst til at hente det stof, der er nødvendigt for kundskabstilegnelse, ud fra sit eget erfaringsmateriale.

Citat: ”Læreren taler” side 64

Sådan lyder en passage i bogen ”Læreren Taler”, og det beskriver det klart hvad sproget og fortællingen betyder for læringen.

Der er ikke blot vigtigt for læreren at kunne fortælle, det er også vigtigt for eleven, fordi der sker noget med erfarings grundlaget, når dybe tanker skal omformes til tale/fortælling. Ofte, selvom eleven tror at have en forståelse af emnet, så vil eleven i fortællingen, måske støde på elementer hvor forståelsen er fuld af huller. Men én ting er meget vigtigt når elever skal fortælle, det må ikke være en overhørings situation. Fordi det kan skabe en nederlags følelse, som kan påvirke den fremtidige læring.

Jeg bruger ofte foredrags formen i undervisningen. I et foredrag fortalt jeg om tallenes magi og historie, fordi jeg mente at mine elever havde en lav almen forståelse for tal i hverdagen. Foredraget blev så godt modtaget, at en anden klasse, med god tal forståelse også fik foredraget. Ca. 1 mdr. senere deltog jeg i en kollegas matematik undervisning, og da jeg trådte ind i klassen, var der flere der udbrød “Jubii - nu skal vi høre om tallenes historie” Måske var kommentarene ironisk, men i og med at eleverne havde delt deres oplevelser omkring foredraget med deres venner, viste det at foredraget havde virket.

Den levende fortælling og foredraget er relateret i deres udtryks form. En lille forskel kan dog være at den levende fortælling, kan foregå i et autentisk miljø.

Hvordan

Det er ikke ligegyldigt hvordan fortællingen er bygget op. Når en lærer taler til hele klassen er det som regel i forbindelse, med faglige oplæg, hvor vi forklarer hvordan et emne skal behandles. Når vi taler på den måde, så taler vi til elevernes forstand. På den måde så bliver elevens egne erfaringer ikke sat i spil i læringssituationen. Hvis vi derimod forsøger at tale til elevens fantasi, så vil vi være istand til at sætte eleven i en situation, hvor eleven ser sig selv i udførelsen af det behandlede emne.

En simpel måde at skitsere hvordan den faglige fortælling kan sættes op, er ved at bruge Simon Sinek's gyldne kommunikationsmodel [link].

Mange museer bruger sanseudstilling i deres formidling, det kalder det ofte ordløse udstillinger, hvor andre måder at formidle viden på bliver taget i brug.

Et eksempel på en ordløs sanseudstilling kan findes på Naturama i Svendborg.
Naturama i Svendborg - Udstillingen: Til Lands 
Selve hovedudstilingen, med alle de forskelligartede udstoppede dyr og dyreknogler, er udstillet i en sanseudstilling. I udstillingerne bliver lyset brugt meget, lyset ændre sig konstant, for at simuleret dagens og årets gang. Derudover bliver der simuleret liv i rummet, med skygger og silhuetter af dyr i flugt og bevægelse, samt lyde fra de dyregrupper som man nu befinder sig i nærheden af. Desuden vises der fra tid til anden små videoklips rundt om på væggene af dyrene i deres naturlige omgivelser.

De lange tekster omkring de mange forskellige er droppet, til fordel for små generelle fortællinger om få dyr. Men det er ikke umuligt at få en dybere indblik i de forskellige dyr og dyregrupper. I udstillings rummet, er der flere computerstationer hvor man kan finde mere info. Er den besøgende udstyret med en smartphone, så er der mange QR-koder, i udstillingen, hvor den besøgende kan få en uddybende forklaring, i tekst og vi små videoer direkte på telefonen.

Den dybere indsigt i de forskellige dyr, formidles via små ½ times events i løbet af dagen. Formidlingerne styres af mennesker med indsigt i den dyregruppe som der formidles om.

Den levende formidling: Insekter

I én af formidlings eventerne var der en dyrepasser som præsenterede “alt om insekter”, og børnene (3-12 år) var virkelig på tæerne hele tiden. Med ganske få midler (4 levende insekter + 1 slange) fik han gjort børnene interesseret i insekter, og gav grundviden om hvad der skal være tilstede for at et dyr kan defineres som insekt, og hvordan man kunne kønsbestemme nogle af insekterne.

Inden han gik i gang, gav han nogle grundregler for hvordan den næste halve time skulle foregå. Nummer 1: Enhver som var med til “timen” kunne sige fra for at komme for tæt på de insekter som han fremviste, bare ved at række hånden op.. (det var der ingen der gjorde ved de almindelige insekter, først da dyrepasseren bragte en slangen frem, kom hænderne i vejret)

Hvad var det dyrepasseren gjorde for at fange alle i lokalet? Det vigtigste var nok, at han var sig selv. Han var dyrepasser og har per definition en stor autoritet, fordi alle vidste at han havde en professionel viden, og dermed meget troværdig.

Forberedelse til den levende fortælling

Den levende fortælling behøves ikke nødvendigvis at blive fremført af professionel fagpersonlighed. Læreren selv kan skabe den atmosfære hvor den levende fortælling, kan opstå.

1) Det handler om at gøre formidlingen autentisk. Fysiske objekter kan tages med i formidlingssituationen (F.eks. En udstoppet fugl, som eleverne kan komme tæt på, og fysisk studere)

2) Flyt formidlingssituationen væk fra klasseværelset, og til en location som kan minde om en autentisk scene. (F.eks. Fortæl historien om slaget ved Gettysburg, på en mark uden for byen. Brug gestikulationer og fortæl historien på en måde, så eleverne får en fornemmelse af at begivenhederne skete på den mark hvor historien bliver fortalt)

3) Undgå unødvendig brug af computer og powerpoint-præsentation. Skal der bruges visuelle effekter, så brug fysiske billeder, eller projektere enkelt billeder, der understøtter emnet, uden at de går ind og bliver forklarende.

søndag den 12. maj 2013


Kortlægning af hukommelsen



Gamle kort som Hereford Mappa mundi ca  år  1285  (kort over hele den kendte og ukendte verden) skaber orden i kaos og kortlægger alt hvad vi ved og tror om verden.  Her bliver alle blanke områder fyldt ud, med overleveringer og – tro. Længere ned kan i se nogle detaljer, lige fra hovedløse mennesker til kannibaler.

Hereford mappa mundi herover, er malet på kalveskind og ophængt på en væg i Hereford katedralen. Det er ikke det eneste verdenskort, der har været mange før og efter. Men det er det største, der har overlevet. Det er spændende for detaljerigdommen.  Det er spændende for os, pga. hvad der bliver fortalt og vist. Ikke kun en repræsentation af verden, men også viden i alle dets facetter.  I dag ville vi nok mere kalde det et mindmap, men på det tidspunkt havde kartografen (korttegneren) en opgave i, at få så meget med som overhovedet muligt. I modsætning til tidligere tiders kort, som for eksempel arabernes og kinesernes, havde det religiøse meget at sige.

Middelalderkortet viste en rund, flad verden, omgivet af hav.  Alle de steder, hvor man ikke kendte stedet, blev fyldt med væsener og uhyrer(Advarsel: her kan forekomme søslanger). I dag er vi mere nøgterne i forhold til måleenheder og hvad vi vil vise.  Men som en måske logisk selvfølge viser man altid sit eget land i midten af verdenskortet. Lidt morsomt, at se verden fra et andet lands synspunkt. 


Men det skal ikke være en gennemgang af kortets historie, som til gengæld er meget spændende. I stedet skal vi se på, hvad der bliver vist, og hvordan. Belgiens-kortet bliver fortolket som en løve, a la stjernebilleder. På den måde giver man også landet en vis styrke. Og gør det nemmere at huske, hvor dele af landet er(en huskeknage, formet som løven).




En øvelse er nu, at lave et kort over dine omgivelser, fra der hvor du sidder. D.v.s. hele det nærmeste byområde. Lav evt. en liste over veje, og kan du ikke vejnavnet, skal du kalde den, for hvordan du bruger den, eller noget der kendetegner vejen- Annes vej, hvis hun nu bor der osv.
Gør det middelalder stil- nødvendigvis ikke med vand, men alle terræner du ikke kender, skal befolkes med væsner, ikke nødvendigvis slemme(drager, nisser og mere fantasifulde væsner).
 Afstande skal vurderes i forhold til hinanden, hvor langt er parallelle veje fra hinanden etc. . Start med en liste og en skitse. Og digt små historier om de væsner, som gør det nemmere at tegne. Gå byen/ området igennem i tankerne, og vurder om skitsen passer til din indre præsentation.


Inspiration


Inpiration kan udover gamle kort, og så være diverse fantasy kort. Lige fra Tolkiens bøger til de nyere Game of Thrones af G.R.R.Martin .Der  findes meget fantasifulde og kreative mennesker, der ikke laver andet, end at tegne fantasykort udfra bøger og egne forestillinger( en god dansk øvelse, at lave kort udfra eventyr- men her går vi all-inn). Søg  på Dinotopia eller bare Fantasy- map. Se på hvordan træer tegnes, bjerge, kystlinjer m.m.

Kortet må gerne være præcist, men ikke i forhold til Google eller et målebånd, men din opfattelse og erindring.  Samtidigt skal al den viden, som du mener, er nødvendig placeres i tegn, figurer og skrift. Du må gerne gå igennem området fysisk, men alt skal tegnes ud fra hukommelsen, så giv dig god tid.
Når du er klar til den endelige version, så find noget kraftigt papir, gerne indpakningskvalitet eller lignende. Du kan forbehandle det med kaffepletter, brænde det lidt i kanten med lighter, bade det i the eller kaffe og tørre i ovnen, alt sammen for at ” antikvirere” det.


Hvorfor ?


Måden  man husker viden på, er kun i forhold til vores egne billeder og tanker, ikke andres.
Man kobler simpelthen virkeligheden, med ens egen opfattede virkelighed- og hvem ved, hvad der virkeligt er "virkeligt" ?
 Et kort, der laves på den måde bliver meget mere personlig- og samtidigt spændende for andre, selvom de måske ikke forstår alt. Og igen et billede på, at historien/ kortet er autobiografisk, det er ham der skriver/tegner, der får sin sandhed fortalt.
Man oplever samtidigt også en styrkelse af ens forestillingskraft, netop ved at den skal bruges så intensivt.

Så meningen med galskaben er , at ud over den sjove tegne øvelse, at kunne lave personlige noter, som kan gemmes , hænges op o.s.v.  I skolesammenhæng kan man så gå igang med et kort for hvert fag, der ligeså stille udbygges, men hvor timerne/ tiden er vejene på kortet med forgreninger på uge / måned. Og hvert område har hvert sit fantasivæsen ,der hersker. 


tirsdag den 30. april 2013

Hvorfor og hvordan, bruges emnekasser i undervisningen


Hvorfor Emnekasser

Emne kasser løser nok det største problem, der ofte kan forhindre at en skole hyppigt kan komme på museumsbesøg. Logistikken. Med emnekasserne, kommer museet til skolen, og skolen kan selv vælge hvordan der skal arbejdes med artefakterne.
Emnekasser er en god måde at åbne op for et nyt emne. Tingene i en emnekasse er som regel af fysisk karakter, og dermed noget eleven kan tage op i hånden og bruge mange sanser på at undersøge. Undersøgelsen af en emnekasse, gør at eleven vil stille (sig selv) en masse spørgsmål, og nysgerrigheden vækkes. Emnekasser har også et fællesskabsskabende effekt, idet mange elever vil få de samme oplevelser på samme tid. I de fleste emnekasser som man kan låne af museer og fra CFU, er der forslag til aktiviteter, men mange gange opstår aktiviteterne af sig selv.
Emnekasser er ikke kun relateret til historiske emner, der findes også emnekasser som relaterer sig til sprog og matematik.
For at emnekasser skal kunne virke, skal kassen være identitetsskabende. F.eks. så er de tryllesæt som er rettet imod børn identitetsskabende ved, at når børn leger og eksperimenterer med remedierne ser de sig selv som tryllekunstner. På samme måde kan forskellige typer af emnekasser skabe en identitet:
Ved kasser med historiske remedier, kan eleven identificere sig selv ind i historien. Udfordres fantasien, kan man i legen forstille sig livet og livets forudsætninger i en given periode. På samme måde er det i kasser med kulturelle remedier, her får eleven muligheden for at placere sig selv i en fremmed kultur, i legen med autentiske artefakter.
Remedierne i sproglige og naturfaglige emnekasser, åbner op for perspektiveringen af tør faglig stof til virkelighedens verden. Det giver eleverne en forståelse for teorierne, som de kan drage glæde af i situationer hvor faglig viden skal findes frem til både teoretiske og praktiske opgaver. Samtidig vil arbejdet med kasserne, hjælpe eleverne til at sætte ord på deres tilegnede kundskaber.

Hvordan Emnekasser

Mange museer udbyder emnekasse, specielt lavet til skolebrug. Man skal dog lige undersøge, om museet også låner deres kasser ud til skoler, som ligger udenfor deres eget lokale opland, fordi museerne ser emnekasserne som forberedelse til et museumsbesøg fra skolen. De kasser som museerne udbyder, er som regel møntet til undervisning i historiske, samfundsmæssige og kulturelle emner. Men med lidt fantasi, så vil de kunne bruges meget mere tværfaglig.
CFU (Center For Undervisningsmidler) har også taget emnekasserne til sig, og ved at granske lidt i deres materiale, er det muligt at finde kasser til næsten enhver situation og fag.
Men lærerne kan også lave emnekasserne selv. Hen over en lang lærergerning kan der samles kasser sammen til enhver emne og fag. Man kan, når man tager fat på et nyt emne, f.eks. i matematik, lave en kasse, hvor alle opgave og kopiark er organiseret til pågældende emne, og hver gang man støder på en fysisk genstand som relatere til emnet, ligges det i kassen. I kassen med Pythagoras, der kan med fordel ligge en tommestok. Den er bygget fysisk op på sådan en måde, at den kan gå ind og bevise Pythagoras. En tommestok er bygget op af 12 led, og ved at dele tommestokken op i henholdsvis 3, 4 og 5 led, og samle dem, får man en retvinklet trekant. Hvordan hænger det sammen med teorien, og skal man virkelig bruge Pythagoras hvis man er håndværker? Det er nogle af de spørgsmål som vil dukke op, når eleverne for lov til at lege med tommestokken, og mange af eleverne kan i fantasien se sig selv bruge Pythagoras i virkeligheden.

Hvorfor bruge museer i undervisningen


Boglige færdigheder er ej blot til akademisk forberedelse, men også til personlig dannelse. De senere års teknologiske udvikling, har gjort det lærte stof umiddelbart kan virke ligegyldigt. Populært sagt, det stof som en 9. klasses elev skal kunne, det kan en ganske almindelig smartphone også. I og med at telefonen allerede kan det, hvorfor skal eleven ikke alene lære stoffet, men også huske stoffet. En anden konsekvens af den teknologiske udvikling, er at det lærte stof ikke bliver perspektiveret ind i elevens egen hverdag. Børn, mangler ofte det direkte møde med den tillærte viden i hverdagen, hverken i køkkenet, eller i værkstedet.
Langt de fleste pædagogiske tænkere, lige fra Chistian Kold over Vygotsky til Howard Gardner, har pointeret vigtigheden i at for, at eleven skal kunne forstå og lære et akademisk emne, så er det vigtigt at eleven kan se sig selv i brugen. Og vi lærere må ikke gøre lige som læreren i Ole Lund Kirkegårds ”Gummi Tarzan”, hvor ”Gummi Tarzan” spørger læreren, hvorfor han i grunden skal lære at læse, hvorpå Læreren svarer ”Det er fordi det står i loven”. Det svar er der ingen der kan bruge til noget, heller ikke med samtidens fokusering på akademisk uddannelse.
Da verdenen i dag ser lidt anderledes ud, end blot for få år siden, er perspektiveringen i undervisningen vigtigere end nogen siden før. Og perspektiveringen bør ligge højest på lærerens prioriterings liste, når et emne skal forberedes. Vi skal altid være i stand til at forklare og undervise ud fra det simple lille spørgsmål -hvorfor?.

Museumsbrug
Hele landet er spækket med spændende og dygtige museer. Og de er gode til i hvert fald én ting – Formidling. De ligger inde med en viden som de brænder for at komme ud med. Den entusiasme skal vi selvfølgelig bruge i undervisningssammenhæng. Nu er der måske en enkelt eller to, der siger -Jamen det som museet kan tilbyde, er for snævert til at det giver mening i forhold til fællesmål. Men her er det os lærere der skal definere, hvordan besøget kan vendes og drejes til at give mening.
Museer er ikke kun aktuel i kulturel og samfundsfaglige sammenhænge, man kan faktisk dreje mange fag ned omkring et museumsbesøg. F.eks. i matematik, kan det være en fordel at møde en rekonstruktion af historien, for her kan man få nogle diskussioner i gang om hvad det var for en type matematik og teknologi, man var nødt til at mestre som bygherrer, og hvordan kunne den viden bruges rent konkret i den rekonstruerede tid.

Museumsdidaktik
De metoder som museerne bruger i deres formidling, kan i mange sammenhænge også give god mening i den ”almindelige” klasse undervisning. Èn af de mere specielle jeg kan komme i tanke om er den abstrakte samtale ”billed detektiv” som er udarbejdet af den fremragende kunstpædagog Ole Lambertsen, fra Brandts klædefabrik i Odense. Øvelsen går i sin enkelthed ud på at en ”seende” elev skal forklare en ”blind” elev, hvordan en givent billede ser ud. Umiddelbart er den færdighed som trænes ikke foreneligt med så mange andre fag end billedkunst. Men det der bliver trænet handler ikke kun om kunst, men også en evne som kan bruges direkte i et fag som matematik. Det handler om at kunne sætte ord på det abstrakte.