En hjemmelavet emnekasse

Jeg har selv lavet en emnekasse som jeg kalder – Livet i Danmark, før den elektroniske massekommunikation. Kassen indeholder bøger og objekter, samt film og en lyd CD, som beskriver og viser livet som det blev levet før 1920'erne, hvor den danske statsradiofoni blev grundlagt.

Emnekassens indhold

 

Bogserie: Achton Friis – De Danskes Land

De danskes Land, er en bogserie på 7 Bind. Serien indeholder folkeminder, indsamlet mellem 1926 – 1937. Achton Friis betegnes som den sidste store folkemindesamler og alle historierne er indsamlet på gammeldags maner, hvor han vandrede fra egn til egn og besøgte folk som kunne fortælle historier fra lokalområdet.

I Serien er der historier fra alle dele af Danmark, en aktivitet med bogen, kunne være at eleverne skal finde historier fra deres bedsteforældres fødested.

Gamle aviser

I mange genbrugsforretninger kan man være heldig og finde meget gamle aviser til rimelige priser. De 3 aviserne i min emnekasse er fra 1935 til 1940, og kostede 5,- kr. per stk.

Min Oldefars fotoalbum

Min Oldefars fotoalbum er en meget speciel og spændende klenodie, det er rigtig spændende at se og mærke de gamle fotografier. Billederne er nemme at tage ud af albummet, og man opdager hurtigt at billederne er af meget høj kvalitet, til forskel fra fysiske fotos i dag. En anden ting, som er speciel, er at alle billeder er portrætfotos og hvorfor er de det?

Min Fars messing skøjter

Da jeg først lagde min fars gamle messing skøjter tænkte jeg, at de da sagtens kunne komme i kassen, fordi de er gamle og som man også brugte i gamle dage i Danmark. Men en dag snakkede jeg med en museumsinspektør omkring denne kasse, og han sagde, at før de offentlige transportmuligheder var helt udbygget, og blev billige nok til at enhver kunne få råd til at rejse rundt i landet, så blev skøjterne brugt meget i vinter perioden rundt om Ringkøbing Fjord. Da man på skøjter hurtig kunne komme fra den ene ende af fjorden til den anden. Faktisk var det mest på denne årstid, at man rejste rundt i området, for at besøge familie.

Søren Ryge DVD'er og bøger

Søren Ryge er en moderne folkemindesamler, udover at det er nogle gode historier, så kan elever få et indblik i hvordan de kan interviewe ældre slægtninge og naboer.

Lokalhistorie og dialekter

DVD serien, Danmark fra kyst til kyst. Indeholder, udover nutidige informationer om spændende lokalområder, også indslag omkring lokalhistorien og udvikling i naturen.

Et rigtigt bondeliv, og CD'en kan bruges til at studere lokale dialekter. CD'en er en samling af dialekter downloadet fra http://dialekt.ku.dk/dialektkort

Tilhørende til CD'en er der i kassen også en mappe med oversættelser af de interviews der er på CD'en. Grunden til at jeg har valgt at ligge dialekterne på en cd, og ikke blot vil lade eleverne bruge hjemmesiden, er at jeg i dette forløb vil tvinge eleverne væk fra computeren, og give den nogle fælles oplevelser.

CD'en indeholder også statsminister Torvald Staunings første radiotale, fra 1924. Dette var første gang at en statsminister informerede hele Danmark på én gang.

Bog serie: Dagligliv i Danmark

Denne bogserie indeholder mange artikler omkring, hvordan livet var i Danmark i gamle dage. Der findes tekster om alt lige fra, hvordan man festede på landet til, hvordan man behandlede fattige og kriminelle i forskellige tidsperioder fra 1600 tallet frem til omkring år 1900.

Bøger med gamle billeder

Emnekassen indeholder også bøger spækket med gamle billeder.

Bogen øverst – De forsvundne: af Palle Ove Christensen, som udover at indeholde en masse billeder fra før år 1900, også indeholder sange, digte og fortællinger indsamlet af den store folkemindesamler Evald Tang Kristensen.

Bogen nederst – Danskernes billeder: af Ole Thisted, indeholder pressefotos fra år 1900 frem til 1990'erne.

At side med et billeder fysisk i hånden og se på det samme, sammen med andre, giver meget mere intens oplevelse, end at sidde og se billeder på computeren. Når man sidder med en bog har man hele tiden en fysisk fornemmelse, hvor de billeder man tidligere har set er i bogen. Det gør det nemmere og mere overskueligt at bladre frem og tilbage, samtidig med man nemmere kan blive opslugt af et enkelt billede.

Bøger om leg og fritid

Emnekassen indeholder også bøger om hvordan man laver sit egen legetøj, og ”opskrifter” på gamle lege og sanglege. Efterhånden som emnekassen bliver brugt, så kan man med fordel ligge det legetøj i som eleverne selv har lavet.

Hvordan kan der arbejdes med kassen

 

Verdenen så helt anderledes ud før 1920’erne, Der var ikke noget der hed radio og tv. Skikkene var også anderledes og vi boede på en helt anden måde. Kassen indeholder billeder, bøger, film, lyd og genstande der kan bruges i undervisningen, som kan åbne op for forskellige indgangsvinkler i arbejdet med dansk kultur mellem 1880 og 1920.

Kassen kan deles op i forskellige arbejdsområder

• Folkefortællinger
• Historie/lokalhistorie
• Dagligdagsliv
• Fritidsliv
• Mad

Folkefortællinger

Om aftenen når solen var gået ned, var der ikke de store muligheder for arbejde og praktiske gøremål. Derfor blev der brugt meget tid på at fortælle historier for hinanden. Disse historier gik i arv fra generation til generation, og derved udviklede sig langsomt i takt med den generelle udvikling. I slutningen af 1800 tallet begyndte nogle mænd (fortrinsvis skolelærere og museumsfolk) at samle disse fortællinger ind, for at de kunne blive analyseret og gemt for eftertiden. Grunden til at fortællingerne blev analyseret var at man i fortællingen kunne finde ud af hvor fortællingen stammede fra og hvordan den havde vandret fra sted til sted.

Mulige aktiviteter

• Lær hvordan man fortæller en historie.
• Find en fortælling og læs den op.
• Find en fortælling, og lær den uden af, hvorefter den skal fortælles.
• Lav din egen fortælling, og fortæl den.
• Skab en fortælling ud fra egne anekdoter.

Historie/lokalhistorie

Ethvert sted i landet har sin egen historie og begivenheder som har formet lokalområdet.

Mulige aktiviteter

• Få en ældre lokal person til at fortælle om gamle dage.
• Besøg en lokalhistorisk samling.
• Hvordan lød sproget. 

Dagligdagsliv 1880-1920

Mulige aktivitete

• Hvordan boede man
• Hvordan kunne en arbejdsdag se ud henholdsvis på landet og i byen.
• Hvordan så man på kriminelle (virkelige skæbner http://www.rakker.dk)
• Hvordan så man på “åndssvage”/handicappede
• Hvordan så man på børn
• Hvordan fungerede samfundet (hvem bestemte)
• Vejrets betydning i hverdagen
• Overtro
• Industrien før masseproduktionen
• Hvilken indflydelse har den landsdækkende radio, haft på dialekters udvikling

Resultaterne kan fremvises i et lille foredrag, eller udstilling. Som et lidt større projekt kan der laves et dramastykke eller rollespil, eller laves en emneuge, hvor undervisningen foregår i år 1900 på en landsbyskole.

Fritidsliv

Mulige aktiviteter

• Lav dit eget legetøj.
• Lær og dans en folkedans (http://spillemandsdansen.folkedanser.eu/dansebeskrivelser/index.htm)
• Leg en leg, som børn legede i gamle dage.

Mad

Mulige aktiviteter

• Lav en egnsret
• Er det tilfældigt hvilke ingredienser der er i en egnsret

      At besøge et museum

Efter et fantastisk besøg og møde med Sarah Smed Vestergaard, museumsinspektør for Forsorgsmuseet i Svendborg, er det gået op for os, at ikke alle besøgende har en klar plan med, hvad de vil med et museumsbesøg. Noget man måske ville tænke var almindelig sund fornuft, men efter at have været på en del museer den sidste tid, er det gået op for os, at det måske er meget godt at levere et generelt forslag til en plan.

Børn fra Karapiro skolen i New Zealand på museumsbesøg (http://karapiro.school.nz/2009/08)/

Planlægningen skal være i orden. Museet kan lave en specifik præsentation i forhold til ens pensum- og hvad man skal få ud af det. Så kontakt museet før besøget. Og i det ligger også, at man selv har været på museet og kender det. For måske lægger museet op til noget specielt, som sporleg eller rollespil ?

En museumsguide skal have mulighed for at være faglig. Så læreren træder tilbage og sørger for at roen bliver overholdt. Man har ikke fri, selvom en anden har ordet.

Museet er ikke bare et sted, som man besøger. De har gerne selv et mål:

• At lave aktiv læring
• Vise information på en spændende og ny måde
• Give elever/ besøgende en spændende oplevelse
• Hjælpe lærere med at gøre undervisningen mere spændende og levende
• Få skoler ud at se på de steder, som museet repræsenterer. At eleverne bliver opmærksomme på historien omkring os. Måske ved at eleven får øjnene(og ører) op for bedstefars fortællinger.
• Hele tiden være nyskabende og hæve kvaliteten i forhold til modtagerne og samfundet. For eksempel med IT 
• Engagere eleven til eftertanke, dannelse og læring på stedet
• Give læreren nok materiale til at kunne lede en undervisningsplan på museet
• Give eleven et nyt perspektiv og måske nye idéer

Planlægningen:

Målet 

Målet skal være veldefineret og det skal skabes i klasserummet. Alle skal være klar over det, både eleverne, forældrene, hjælpere og det besøgende museum. Det er ikke kun en "skovtur", men en læringssituation. 

Stedet skal være velvalgt i forhold til målet med undervisningen.

Målet kan være specifikt fagligt, da det ikke kun behøver at have et samfundsmæssigt/ dannende eller historisk perspektiv.

Derfor er forudgående besøg og samtale med museet vigtig, så tingene ikke falder til jorden på grund af, at en udstilling er lukket eller andet. Samtidigt har mange museer et undervisnings rum, som kan bruges som udgangspunkt for dagen og opsamling.

Fordele 

Museet er ikke skolen og giver et anderledes syn på hvad der er vigtigt. Og derfor også et friskt pust til ens normale tankesæt.  Og måske at fremprovokere andre og nye ideer.

Det praktiske

Intet skal være overladt til tilfældighederne.
Book i tide, både for museets skyld og jeres egen.

Plan for besøget skal være gennemdiskuteret og alle skal vide hvor, hvordan og hvorledes i forhold til:

• Adresse
• Kort over stedet
• Tidspunktet: Dag og tid
• Alle detaljer i programmet, hvor er man cirka på hvilket tidspunkt, især hvis nogen bliver væk
• Navn på kontaktperson på museet(de skal også have jeres).
• Transport
• Parkering eller busstoppestedet
• Hvor toiletter er...
• Spisested og pauser
• Antal personer og hvilke lærere / voksne og deres telefonnumre(En lærer per 10 elever)
• En vurdering på, om alle elever vil kunne se og høre guiden, om man skal deles op i mindre grupper
• Børnenes sikkerhed; Alle skal have et kort og altid færdes i grupper, med eventuelle mødesteder indbygget.

• Små elever- kort visit, måske flere
• Store elever- stram tidsplan, så de ikke finder på andre idéer
• Strategi for eventuelle støjende elever.
• Museer er som regel et hav af spændende rum og gemmesteder, derfor er det vigtigt at vide hvor alle er, hele tiden. Ellers kan en hjemtur hurtigt forsinkes. 

På Stedet

Man følger guiden.

Ro og orden holdes af læreren.

Masser af spørgsmål, gerne nogle som eleverne selv har fundet på - og skrevet op(forberedt)

Eleverne skal tegne et kort over vigtigheden af informationerne. Store rum lig med meget og vigtig info eller store indtryk

En før- under - efterbehandling . Hvad forventer du- hvad ser du- og hvad fik du ud af det..

Derudover brug Billeddetektiven af Ole Lambertsen, beskrevet i en af vores første blog på siden.

Opfølgning på klassen

Da et besøg på et museum godt kan være meget følelsesladet, for eksempel en udstilling der udfordrer menneskesynet nu, i forhold til dengang, kan det være godt at bruge en æstetisk indgangsvinkel direkte efter. Det vil sige, tegne, digte og få de indtryk ud, der måske kan være svære at fortælle i en almindelig opgave. Derefter samler man op med de opgaver, man normalt ville bruge.

Så der skal snakkes og arbejdes på en mere ekspressiv måde- og mere intuitiv. Det kan også udgøre arbejder, der skal pynte i klassen eller i en udstilling, der så kan bruges som udgangspunkt til det mere målrettede arbejde.

Børn har brug for at få talt ud om det de ser, om det er anden verdenskrig eller en udstilling om børnehjem.

På den måde bliver det også placeret på en god måde i ens hukommelse. 

Men ud over det, så skal det være spændende at besøge et nyt sted, hvor fagfolk gør en stor indsats for at bevare fortiden, så vi slutter med de berømte ord fra George Santayana: Dem, der ikke husker fortiden, er dømt til at gentage den.