Hvorfor bruge museer i undervisningen

Boglige færdigheder er ej blot til akademisk forberedelse, men også til personlig dannelse. De senere års teknologiske udvikling, har gjort det lærte stof umiddelbart kan virke ligegyldigt. Populært sagt, det stof som en 9. klasses elev skal kunne, det kan en ganske almindelig smartphone også. I og med at telefonen allerede kan det, hvorfor skal eleven ikke alene lære stoffet, men også huske stoffet. En anden konsekvens af den teknologiske udvikling, er at det lærte stof ikke bliver perspektiveret ind i elevens egen hverdag. Børn, mangler ofte det direkte møde med den tillærte viden i hverdagen, hverken i køkkenet, eller i værkstedet.
Langt de fleste pædagogiske tænkere, lige fra Chistian Kold over Vygotsky til Howard Gardner, har pointeret vigtigheden i at for, at eleven skal kunne forstå og lære et akademisk emne, så er det vigtigt at eleven kan se sig selv i brugen. Og vi lærere må ikke gøre lige som læreren i Ole Lund Kirkegårds ”Gummi Tarzan”, hvor ”Gummi Tarzan” spørger læreren, hvorfor han i grunden skal lære at læse, hvorpå Læreren svarer ”Det er fordi det står i loven”. Det svar er der ingen der kan bruge til noget, heller ikke med samtidens fokusering på akademisk uddannelse.
Da verdenen i dag ser lidt anderledes ud, end blot for få år siden, er perspektiveringen i undervisningen vigtigere end nogen siden før. Og perspektiveringen bør ligge højest på lærerens prioriterings liste, når et emne skal forberedes. Vi skal altid være i stand til at forklare og undervise ud fra det simple lille spørgsmål -hvorfor?.

Museumsbrug
Hele landet er spækket med spændende og dygtige museer. Og de er gode til i hvert fald én ting – Formidling. De ligger inde med en viden som de brænder for at komme ud med. Den entusiasme skal vi selvfølgelig bruge i undervisningssammenhæng. Nu er der måske en enkelt eller to, der siger -Jamen det som museet kan tilbyde, er for snævert til at det giver mening i forhold til fællesmål. Men her er det os lærere der skal definere, hvordan besøget kan vendes og drejes til at give mening.
Museer er ikke kun aktuel i kulturel og samfundsfaglige sammenhænge, man kan faktisk dreje mange fag ned omkring et museumsbesøg. F.eks. i matematik, kan det være en fordel at møde en rekonstruktion af historien, for her kan man få nogle diskussioner i gang om hvad det var for en type matematik og teknologi, man var nødt til at mestre som bygherrer, og hvordan kunne den viden bruges rent konkret i den rekonstruerede tid.

Museumsdidaktik
De metoder som museerne bruger i deres formidling, kan i mange sammenhænge også give god mening i den ”almindelige” klasse undervisning. Èn af de mere specielle jeg kan komme i tanke om er den abstrakte samtale ”billed detektiv” som er udarbejdet af den fremragende kunstpædagog Ole Lambertsen, fra Brandts klædefabrik i Odense. Øvelsen går i sin enkelthed ud på at en ”seende” elev skal forklare en ”blind” elev, hvordan en givent billede ser ud. Umiddelbart er den færdighed som trænes ikke foreneligt med så mange andre fag end billedkunst. Men det der bliver trænet handler ikke kun om kunst, men også en evne som kan bruges direkte i et fag som matematik. Det handler om at kunne sætte ord på det abstrakte.