Hvorfor Emnekasser
Emne kasser løser nok det største problem, der ofte kan forhindre at en skole hyppigt kan komme på museumsbesøg. Logistikken. Med emnekasserne, kommer museet til skolen, og skolen kan selv vælge hvordan der skal arbejdes med artefakterne.Emnekasser er en god måde at åbne op for et nyt emne. Tingene i en emnekasse er som regel af fysisk karakter, og dermed noget eleven kan tage op i hånden og bruge mange sanser på at undersøge. Undersøgelsen af en emnekasse, gør at eleven vil stille (sig selv) en masse spørgsmål, og nysgerrigheden vækkes. Emnekasser har også et fællesskabsskabende effekt, idet mange elever vil få de samme oplevelser på samme tid. I de fleste emnekasser som man kan låne af museer og fra CFU, er der forslag til aktiviteter, men mange gange opstår aktiviteterne af sig selv.
Emnekasser er ikke kun relateret til historiske emner, der findes også emnekasser som relaterer sig til sprog og matematik.
For at emnekasser skal kunne virke, skal kassen være identitetsskabende. F.eks. så er de tryllesæt som er rettet imod børn identitetsskabende ved, at når børn leger og eksperimenterer med remedierne ser de sig selv som tryllekunstner. På samme måde kan forskellige typer af emnekasser skabe en identitet:
Ved kasser med historiske remedier, kan eleven identificere sig selv ind i historien. Udfordres fantasien, kan man i legen forstille sig livet og livets forudsætninger i en given periode. På samme måde er det i kasser med kulturelle remedier, her får eleven muligheden for at placere sig selv i en fremmed kultur, i legen med autentiske artefakter.
Remedierne i sproglige og naturfaglige emnekasser, åbner op for perspektiveringen af tør faglig stof til virkelighedens verden. Det giver eleverne en forståelse for teorierne, som de kan drage glæde af i situationer hvor faglig viden skal findes frem til både teoretiske og praktiske opgaver. Samtidig vil arbejdet med kasserne, hjælpe eleverne til at sætte ord på deres tilegnede kundskaber.
Hvordan Emnekasser
Mange museer udbyder emnekasse, specielt lavet til skolebrug. Man skal dog lige undersøge, om museet også låner deres kasser ud til skoler, som ligger udenfor deres eget lokale opland, fordi museerne ser emnekasserne som forberedelse til et museumsbesøg fra skolen. De kasser som museerne udbyder, er som regel møntet til undervisning i historiske, samfundsmæssige og kulturelle emner. Men med lidt fantasi, så vil de kunne bruges meget mere tværfaglig.CFU (Center For Undervisningsmidler) har også taget emnekasserne til sig, og ved at granske lidt i deres materiale, er det muligt at finde kasser til næsten enhver situation og fag.
Men lærerne kan også lave emnekasserne selv. Hen over en lang lærergerning kan der samles kasser sammen til enhver emne og fag. Man kan, når man tager fat på et nyt emne, f.eks. i matematik, lave en kasse, hvor alle opgave og kopiark er organiseret til pågældende emne, og hver gang man støder på en fysisk genstand som relatere til emnet, ligges det i kassen. I kassen med Pythagoras, der kan med fordel ligge en tommestok. Den er bygget fysisk op på sådan en måde, at den kan gå ind og bevise Pythagoras. En tommestok er bygget op af 12 led, og ved at dele tommestokken op i henholdsvis 3, 4 og 5 led, og samle dem, får man en retvinklet trekant. Hvordan hænger det sammen med teorien, og skal man virkelig bruge Pythagoras hvis man er håndværker? Det er nogle af de spørgsmål som vil dukke op, når eleverne for lov til at lege med tommestokken, og mange af eleverne kan i fantasien se sig selv bruge Pythagoras i virkeligheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar