Den levende fortælling

Hvorfor

At undervise er i vidt omfang at anvende sproget på sådan en måde, at eleven får lyst til at hente det stof, der er nødvendigt for kundskabstilegnelse, ud fra sit eget erfaringsmateriale.

Citat: ”Læreren taler” side 64

Sådan lyder en passage i bogen ”Læreren Taler”, og det beskriver det klart hvad sproget og fortællingen betyder for læringen.

Der er ikke blot vigtigt for læreren at kunne fortælle, det er også vigtigt for eleven, fordi der sker noget med erfarings grundlaget, når dybe tanker skal omformes til tale/fortælling. Ofte, selvom eleven tror at have en forståelse af emnet, så vil eleven i fortællingen, måske støde på elementer hvor forståelsen er fuld af huller. Men én ting er meget vigtigt når elever skal fortælle, det må ikke være en overhørings situation. Fordi det kan skabe en nederlags følelse, som kan påvirke den fremtidige læring.

Jeg bruger ofte foredrags formen i undervisningen. I et foredrag fortalt jeg om tallenes magi og historie, fordi jeg mente at mine elever havde en lav almen forståelse for tal i hverdagen. Foredraget blev så godt modtaget, at en anden klasse, med god tal forståelse også fik foredraget. Ca. 1 mdr. senere deltog jeg i en kollegas matematik undervisning, og da jeg trådte ind i klassen, var der flere der udbrød “Jubii - nu skal vi høre om tallenes historie” Måske var kommentarene ironisk, men i og med at eleverne havde delt deres oplevelser omkring foredraget med deres venner, viste det at foredraget havde virket.

Den levende fortælling og foredraget er relateret i deres udtryks form. En lille forskel kan dog være at den levende fortælling, kan foregå i et autentisk miljø.

Hvordan

Det er ikke ligegyldigt hvordan fortællingen er bygget op. Når en lærer taler til hele klassen er det som regel i forbindelse, med faglige oplæg, hvor vi forklarer hvordan et emne skal behandles. Når vi taler på den måde, så taler vi til elevernes forstand. På den måde så bliver elevens egne erfaringer ikke sat i spil i læringssituationen. Hvis vi derimod forsøger at tale til elevens fantasi, så vil vi være istand til at sætte eleven i en situation, hvor eleven ser sig selv i udførelsen af det behandlede emne.

En simpel måde at skitsere hvordan den faglige fortælling kan sættes op, er ved at bruge Simon Sinek's gyldne kommunikationsmodel [link].

Mange museer bruger sanseudstilling i deres formidling, det kalder det ofte ordløse udstillinger, hvor andre måder at formidle viden på bliver taget i brug.

Et eksempel på en ordløs sanseudstilling kan findes på Naturama i Svendborg.

Naturama i Svendborg - Udstillingen: Til Lands 

Selve hovedudstilingen, med alle de forskelligartede udstoppede dyr og dyreknogler, er udstillet i en sanseudstilling. I udstillingerne bliver lyset brugt meget, lyset ændre sig konstant, for at simuleret dagens og årets gang. Derudover bliver der simuleret liv i rummet, med skygger og silhuetter af dyr i flugt og bevægelse, samt lyde fra de dyregrupper som man nu befinder sig i nærheden af. Desuden vises der fra tid til anden små videoklips rundt om på væggene af dyrene i deres naturlige omgivelser.

De lange tekster omkring de mange forskellige er droppet, til fordel for små generelle fortællinger om få dyr. Men det er ikke umuligt at få en dybere indblik i de forskellige dyr og dyregrupper. I udstillings rummet, er der flere computerstationer hvor man kan finde mere info. Er den besøgende udstyret med en smartphone, så er der mange QR-koder, i udstillingen, hvor den besøgende kan få en uddybende forklaring, i tekst og vi små videoer direkte på telefonen.

Den dybere indsigt i de forskellige dyr, formidles via små ½ times events i løbet af dagen. Formidlingerne styres af mennesker med indsigt i den dyregruppe som der formidles om.

Den levende formidling: Insekter

I én af formidlings eventerne var der en dyrepasser som præsenterede “alt om insekter”, og børnene (3-12 år) var virkelig på tæerne hele tiden. Med ganske få midler (4 levende insekter + 1 slange) fik han gjort børnene interesseret i insekter, og gav grundviden om hvad der skal være tilstede for at et dyr kan defineres som insekt, og hvordan man kunne kønsbestemme nogle af insekterne.

Inden han gik i gang, gav han nogle grundregler for hvordan den næste halve time skulle foregå. Nummer 1: Enhver som var med til “timen” kunne sige fra for at komme for tæt på de insekter som han fremviste, bare ved at række hånden op.. (det var der ingen der gjorde ved de almindelige insekter, først da dyrepasseren bragte en slangen frem, kom hænderne i vejret)

Hvad var det dyrepasseren gjorde for at fange alle i lokalet? Det vigtigste var nok, at han var sig selv. Han var dyrepasser og har per definition en stor autoritet, fordi alle vidste at han havde en professionel viden, og dermed meget troværdig.

Forberedelse til den levende fortælling

Den levende fortælling behøves ikke nødvendigvis at blive fremført af professionel fagpersonlighed. Læreren selv kan skabe den atmosfære hvor den levende fortælling, kan opstå.

1) Det handler om at gøre formidlingen autentisk. Fysiske objekter kan tages med i formidlingssituationen (F.eks. En udstoppet fugl, som eleverne kan komme tæt på, og fysisk studere)

2) Flyt formidlingssituationen væk fra klasseværelset, og til en location som kan minde om en autentisk scene. (F.eks. Fortæl historien om slaget ved Gettysburg, på en mark uden for byen. Brug gestikulationer og fortæl historien på en måde, så eleverne får en fornemmelse af at begivenhederne skete på den mark hvor historien bliver fortalt)

3) Undgå unødvendig brug af computer og powerpoint-præsentation. Skal der bruges visuelle effekter, så brug fysiske billeder, eller projektere enkelt billeder, der understøtter emnet, uden at de går ind og bliver forklarende.