Hukommelse, øvelse og forslag

Arbejdshukommelsen

Arbejdshukommelsen skal forstås som det der er på vores indre "skærmbillede", som er sat fra naturens side, men kan hjælpes via strategier som " chunking" (at samle eksempelvis tal eller bogstaver i grupper).

Enkle øvelser: Kims leg (spion eller Juvel legen): Taget fra Rudyard Kiplings ”Kim”.

Det er en leg, der ofte bruges i spejderbevægelsen, og skal man tro nettet, så bliver øvelsen brugt af  de amerikanske specialenheder, når de opøver observationsevner.

Drengen Kim, bliver oplært som spion, blandt andet ved at lege denne leg. Han får et minut til at se på genstande, som derefter bliver skjult under et klæde. Han skal derefter fortælle hvilke, hvormange og hvordan de ser ud, meget objektivt. Legen udvikles, ved at der fjernes og / eller flyttes rundt på genstandene. Det er samtidigt ikke nok at sige eksempelvis genstandens navn. Men så mange detaljer, at en person med ryggen til vil kunne tegne eller gætte sig til hvilken genstand, der beskrives.

Alle form for vendespil og Kims leg, øver arbejdshukommelsen. Vendespil foregår med x antal kort, med figurer o.s.v. Der er altid 2 af hver, og der vendes 2 af gangen, en af gangen. Så gælder det om at huske om man har set et kort før og derefter vende den man mener, er tvillingen. Når to kort er ens, er stikket vundet. Kan  enten øves alene eller med flere.Og findes i flere versioner online, som flash-cards e.t.c.

Mentale øvelser

For at få en bedre hukommelse, er det en god ide, at træne evnen til forestilling. Forestillingsevnen eller fantasien, gør brug af barndommens råstof, det stof der får os til at lege små mennesker i en kæmpestor have, hvor græsset er træer o.s.v. 

Forestil en citron , så levende som muligt. Føl den i hænderne. Duft den. Mærk dens overflade. Forestil dig du skærer den over og dufter den. Smag dens syrlighed….

Prøv med noget andet..solen på kinden, varm sommervind . Kom selv med eksempler.

Hukommelsespaladset .....for børn og andre fantasifulde væsner

Tegn et prinsesseslot eller en borg. Der skal være mange rum. Det behøver ikke være præcist, bare fint og fantastisk, spændende at se på. Så skal du forestille dig med at gå rundt i slottet eller på borgen. Gå rundt i rummene, lad dine hænder glide over væggene, mærk gulvene. Hvad skal der være i rummene? Måske skal der være spejle, som viser noget, når man ser ind i dem ? Måske kan man gå igennem dem , som Alice gør(Bag spejlet, af Lewis Carroll)….læs eventuelt bogen.

Måske står der et spændende klædeskab som, når man går ind i det, kommer til et mystisk land som Narnia af C.S. Lewis...Hvad hedder landet/ landene ?

Et af rummene kan have et kæmpeskakspil…brættet skal nummereres 1- 8 eller mere i den ene side og a- å eller mindre i den anden side. Hver felt kan bruges til at huske f.eks. sange, maksimalt 30 ord i hvert felt.

Et andet rum er en hel by, som du kender….du går igennem en dør og så står du i byen. Find en måde at dele den op i tre dele( til sprog). Læs evt. mere i Oddbjørn By´s bog Memo.

Der skal være masser af muligheder for at gøre det større. Masser af rum, måske hemmelige rum. Måske kan man blive lille som en mus og gå ind små huller i væggene, hvor der er andre fantastiske rum.

Når paladset er bygget…kan man begynde at bruge det til at huske med.

Fordelen ved at gøre noget så umiddelbart omstændeligt er, at anvende konstruktive metoder som vi ved hukommelsen er bygget op af :

Indkodning: Læres og forbindes med noget vi i forvejen kender. Enten igennem forhåndsviden. Eller som i sprog indlæring, at finde et ord der lyder som det, vi skal lære.  En Metode "S" brugte i  Luria´s bog, En ikonisk hukommelse. Bogen handler meget kort, om " S", der fordi han kan huske alt, bliver genstand for Luria´s forskning i mere end 30 år. Og en sand historie. Et eksempel kunne være ordet Mouse. Mouse lyder som mavse, altså mave. Så man forestiller sig en fed mus, evt. endda Mickey Mouse, selvom man som regel ville kunne nøjes med at bruge Walt Disney figuren. Men i forstår.....

I middelalderen blev de studerende også bedt om ikke kun at bruge disse metoder til lister, men til netop viden, som igen kunne anvendes aktiv. Med viden mener jeg, forståede begreber.

I en læringssituation ville den trænede studerende så huske ikke blot, hvad der stod på tavlen, men hvordan det blev sagt, hvilket tøj og under hvilke omstændigheder, altså få så mange sanser med, som overhovedet muligt.

Lagring: Hvor var det lige....Hvis man aktivt lagrer, i et bestemt område, f.eks. sprog i det lokale sports-anlæg eller lignende, så ved man hvor man skal hen i tankerne for at genfinde det.

Genfinding : Ofte har man noget lige på tungen, men hvor....computeren er faktisk bygget op på samme måde, altså man laver mapper, døber den det rigtige navn, placerer dem et logisk sted- og dermed genfinder man dem meget lettere. 

Og tænker vi i mestrings teorier, så vil det , der bruges ofte, bliver nemmere forankret. Ved blandt andet at skabe flere " genveje". Så øvelsen består også i at gå tilbage i hukommelsens rum og gense materialet.

 Hermann Ebbinghaus

Herman Ebbinghaus udgav  i 1885 en bog over hukommelsesforskning med titlen Über das Gedächtnis . I den beskrev han læringskurven, som mange efterhånden kender i forskellige udgaver.

Herunder Piotr Woźniak  s version. Han har lavet et computerbaseret hukommelses-system  Men jeg har linket til ham, da jeg ikke bruger ham til mere end dette eksempel.



Den lægger simpelthen op til den tidligere beskrevne metode, omkring det at repetere i intervaller, en metode der ene og alene tilskrives Ebbinghaus.  En anden kurve er også ret interessant for os, nemlig

den herunder. Den viser  forskellen mellem en rammesat hukommelse og den ikke så rammesatte.

Nemlig en konstruktion , der hedder poesi.

Nogle kender måske også rimet fra fysik ( Forskellen på vand og svovlsyre)

Gamle onkel Augustin

Han lever ikke mere

Han tog fejl af H2O

Og H2SO4

Kan man nynne den på en melodi, bliver den meget bedre. Tænk lidt i Samuel L.  Jacksons huskesang fra Long kiss goodnight på Muddy Waters sang på  Hochie Cochie man eller Mannish boy. En italiensk forfatter, som jeg læste om engang, havde i 1920erne problemer med at huske sit kemipensum, men var god til at rime. Så han skrev hele pensum op på rim og remser, 96 ialt. Det var så også til en ingeniør eksamen, men stadigvæk.....

Her er enderim gode- for så for man yderligere hjælp fremadrettet, som i eksemplet med " mere" og " 4 ( fire)"

Den selvbiografiske hukommelse

Man er ikke bedre til at huske som barn end voksen. Flere teorier om hukommelsen går på at vi ikke kan huske klart, før vi har et sprog, og dermed separerer os som individ før vi har en egen opfattelse og menings dannelse  Og husker man så mere fra ungdommen end senere, er det så igen fordi der simpelthen sker mere nyt. Vi husker klarest det minde- værdige.

.