En hjemmelavet emnekasse

Jeg har selv lavet en emnekasse som jeg kalder – Livet i Danmark, før den elektroniske massekommunikation. Kassen indeholder bøger og objekter, samt film og en lyd CD, som beskriver og viser livet som det blev levet før 1920'erne, hvor den danske statsradiofoni blev grundlagt.

Emnekassens indhold

 

Bogserie: Achton Friis – De Danskes Land

De danskes Land, er en bogserie på 7 Bind. Serien indeholder folkeminder, indsamlet mellem 1926 – 1937. Achton Friis betegnes som den sidste store folkemindesamler og alle historierne er indsamlet på gammeldags maner, hvor han vandrede fra egn til egn og besøgte folk som kunne fortælle historier fra lokalområdet.

I Serien er der historier fra alle dele af Danmark, en aktivitet med bogen, kunne være at eleverne skal finde historier fra deres bedsteforældres fødested.

Gamle aviser

I mange genbrugsforretninger kan man være heldig og finde meget gamle aviser til rimelige priser. De 3 aviserne i min emnekasse er fra 1935 til 1940, og kostede 5,- kr. per stk.

Min Oldefars fotoalbum

Min Oldefars fotoalbum er en meget speciel og spændende klenodie, det er rigtig spændende at se og mærke de gamle fotografier. Billederne er nemme at tage ud af albummet, og man opdager hurtigt at billederne er af meget høj kvalitet, til forskel fra fysiske fotos i dag. En anden ting, som er speciel, er at alle billeder er portrætfotos og hvorfor er de det?

Min Fars messing skøjter

Da jeg først lagde min fars gamle messing skøjter tænkte jeg, at de da sagtens kunne komme i kassen, fordi de er gamle og som man også brugte i gamle dage i Danmark. Men en dag snakkede jeg med en museumsinspektør omkring denne kasse, og han sagde, at før de offentlige transportmuligheder var helt udbygget, og blev billige nok til at enhver kunne få råd til at rejse rundt i landet, så blev skøjterne brugt meget i vinter perioden rundt om Ringkøbing Fjord. Da man på skøjter hurtig kunne komme fra den ene ende af fjorden til den anden. Faktisk var det mest på denne årstid, at man rejste rundt i området, for at besøge familie.

Søren Ryge DVD'er og bøger

Søren Ryge er en moderne folkemindesamler, udover at det er nogle gode historier, så kan elever få et indblik i hvordan de kan interviewe ældre slægtninge og naboer.

Lokalhistorie og dialekter

DVD serien, Danmark fra kyst til kyst. Indeholder, udover nutidige informationer om spændende lokalområder, også indslag omkring lokalhistorien og udvikling i naturen.

Et rigtigt bondeliv, og CD'en kan bruges til at studere lokale dialekter. CD'en er en samling af dialekter downloadet fra http://dialekt.ku.dk/dialektkort

Tilhørende til CD'en er der i kassen også en mappe med oversættelser af de interviews der er på CD'en. Grunden til at jeg har valgt at ligge dialekterne på en cd, og ikke blot vil lade eleverne bruge hjemmesiden, er at jeg i dette forløb vil tvinge eleverne væk fra computeren, og give den nogle fælles oplevelser.

CD'en indeholder også statsminister Torvald Staunings første radiotale, fra 1924. Dette var første gang at en statsminister informerede hele Danmark på én gang.

Bog serie: Dagligliv i Danmark

Denne bogserie indeholder mange artikler omkring, hvordan livet var i Danmark i gamle dage. Der findes tekster om alt lige fra, hvordan man festede på landet til, hvordan man behandlede fattige og kriminelle i forskellige tidsperioder fra 1600 tallet frem til omkring år 1900.

Bøger med gamle billeder

Emnekassen indeholder også bøger spækket med gamle billeder.

Bogen øverst – De forsvundne: af Palle Ove Christensen, som udover at indeholde en masse billeder fra før år 1900, også indeholder sange, digte og fortællinger indsamlet af den store folkemindesamler Evald Tang Kristensen.

Bogen nederst – Danskernes billeder: af Ole Thisted, indeholder pressefotos fra år 1900 frem til 1990'erne.

At side med et billeder fysisk i hånden og se på det samme, sammen med andre, giver meget mere intens oplevelse, end at sidde og se billeder på computeren. Når man sidder med en bog har man hele tiden en fysisk fornemmelse, hvor de billeder man tidligere har set er i bogen. Det gør det nemmere og mere overskueligt at bladre frem og tilbage, samtidig med man nemmere kan blive opslugt af et enkelt billede.

Bøger om leg og fritid

Emnekassen indeholder også bøger om hvordan man laver sit egen legetøj, og ”opskrifter” på gamle lege og sanglege. Efterhånden som emnekassen bliver brugt, så kan man med fordel ligge det legetøj i som eleverne selv har lavet.

Hvordan kan der arbejdes med kassen

 

Verdenen så helt anderledes ud før 1920’erne, Der var ikke noget der hed radio og tv. Skikkene var også anderledes og vi boede på en helt anden måde. Kassen indeholder billeder, bøger, film, lyd og genstande der kan bruges i undervisningen, som kan åbne op for forskellige indgangsvinkler i arbejdet med dansk kultur mellem 1880 og 1920.

Kassen kan deles op i forskellige arbejdsområder

• Folkefortællinger
• Historie/lokalhistorie
• Dagligdagsliv
• Fritidsliv
• Mad

Folkefortællinger

Om aftenen når solen var gået ned, var der ikke de store muligheder for arbejde og praktiske gøremål. Derfor blev der brugt meget tid på at fortælle historier for hinanden. Disse historier gik i arv fra generation til generation, og derved udviklede sig langsomt i takt med den generelle udvikling. I slutningen af 1800 tallet begyndte nogle mænd (fortrinsvis skolelærere og museumsfolk) at samle disse fortællinger ind, for at de kunne blive analyseret og gemt for eftertiden. Grunden til at fortællingerne blev analyseret var at man i fortællingen kunne finde ud af hvor fortællingen stammede fra og hvordan den havde vandret fra sted til sted.

Mulige aktiviteter

• Lær hvordan man fortæller en historie.
• Find en fortælling og læs den op.
• Find en fortælling, og lær den uden af, hvorefter den skal fortælles.
• Lav din egen fortælling, og fortæl den.
• Skab en fortælling ud fra egne anekdoter.

Historie/lokalhistorie

Ethvert sted i landet har sin egen historie og begivenheder som har formet lokalområdet.

Mulige aktiviteter

• Få en ældre lokal person til at fortælle om gamle dage.
• Besøg en lokalhistorisk samling.
• Hvordan lød sproget. 

Dagligdagsliv 1880-1920

Mulige aktivitete

• Hvordan boede man
• Hvordan kunne en arbejdsdag se ud henholdsvis på landet og i byen.
• Hvordan så man på kriminelle (virkelige skæbner http://www.rakker.dk)
• Hvordan så man på “åndssvage”/handicappede
• Hvordan så man på børn
• Hvordan fungerede samfundet (hvem bestemte)
• Vejrets betydning i hverdagen
• Overtro
• Industrien før masseproduktionen
• Hvilken indflydelse har den landsdækkende radio, haft på dialekters udvikling

Resultaterne kan fremvises i et lille foredrag, eller udstilling. Som et lidt større projekt kan der laves et dramastykke eller rollespil, eller laves en emneuge, hvor undervisningen foregår i år 1900 på en landsbyskole.

Fritidsliv

Mulige aktiviteter

• Lav dit eget legetøj.
• Lær og dans en folkedans (http://spillemandsdansen.folkedanser.eu/dansebeskrivelser/index.htm)
• Leg en leg, som børn legede i gamle dage.

Mad

Mulige aktiviteter

• Lav en egnsret
• Er det tilfældigt hvilke ingredienser der er i en egnsret

Hukommelsen i undervisningen, hvorfor ?

Indtil for få år siden huskede man stadig de vigtigste telefonnumre og adresser i hovedet, ellers havde man skrevet dem ned. I dag deler vi  i højere grad vores egen hukommelse med telefonens eller et datalager på computeren

Så hvorfor bruge et speciale til at arbejde med hukommelsen? Det er et spændende spørgsmål, især fordi man indenfor den kognitive psykologi( hvordan hjernen tilegner sig viden) arbejder med mange forskellige typer og kategorier af hukommelse. Det, at lade en anden huske for os hedder den transaktive hukommelse. Det vil sige, at man lader partneren, andre gruppen eller i dette tilfælde, teknologien huske for os . Samtidigt bliver mere og mere viden lagt på nettet, til alles glæde. Og kan rekvireres via en søgemaskine , eksempelsvis Google og et eller flere søgeord. På den måde hører man ofte, at det er ikke vigtigt at kunne huske, for man kan altid finde det på nettet.  Men kunne man så også forsvare at lade sprogundervisningen blive overflødig og erstattes af en søgestrategi, en vurdering af kvaliteten af søgningen og et oversættelsesprogram. Hvorfor så egentligt lære sprog? Eller musik? 

Hukommelsesøvelser har i mange år været forbundet med at kunne huske lister, fødselsdage og andre  måske knapt så mindeværdige emner. Men hvad med regulær viden?

Umiddelbart kan man godt se at læring og hukommelse hænger sammen. Et bevis på at læringen er vellykket, er den selvstændige brug af det lærte senere, enten i test eller i praksis.

Det lader sig kun gøre, hvis man er i stand til at huske.

Men hvorfor bruge tid på at lære at huske, for det gør vi jo automatisk ? Ellers må det være undervisningen, der er dårlig, hvis man ikke gør ?
George Miller skrev sidst i 1950erne omkring arbejdshukommelsen, at man var i stand til at huske 7 emner+/- 2. De magiske 7 bliver det kaldet. Det er et variabelt tal fra person til person, men ligger i det område. Det kan sammenlignes med et skærmbillede, det man arbejder med, men ikke har gemt til længere tids brug.

 Arbejdshukommelsen er et udtryk for , hvor meget vi kan rumme f.eks. et telefonnummer, der bliver læst op. Nogle vil huske alle 8 cifre, nogle mere andre kun 5. Det er ikke en evne man kan udvide ud over de 7- 9 cifre eller ord osv. Men med strategier, er der ingen øvre grænse, men selve hjernen er ikke klar til mere umiddelbart. Hvordan er det muligt? Han indførte et andet begreb, kaldet chunking eller at klumpe. I stedet for 1- 9-7-6 kunne det blive til 19 og 76 hvilket dermed er 2 enheder og ikke 4. Eller 1976 som årstallet- fire tal bliver til ét. Samme teori gør sig gældende ved læsning. Efter kun nogle få sætninger, ville arbejdshukommelsen være fuld. Med mindre, at det læste bliver omdannet til mening og billeder, chunks. Arbejdshukommelsen er forskellig fra korttidshukommelse, da den ofte ville kunne huske viden i op til en time.

Undersøgelser har peget i retningen af, at arbejdshukommelsen er vigtigere i bedømmelsen af succes i livet, fremfor intelligens . Dvs. man måske kan, ved at bruge strategier, gøre et menneske mere effektivt til at behandle information fremfor at klare sig med det, der er givet fra naturens side.  Ingen af T.P.  Alloways bøger gør det klart om man kan udvide den medfødte arbejdshukommelse, men foreslår blandt andre brugen af metoder dvs. strategier, lige fra hukommelsesmetoder til at undlade  at overbebyrde arbejdshukommelsen via uvedkommende indtryk( man kender barnet eller måske sig selv, der laver skyklapper med hænderne under læsning, eller lukker larm ude med fingre i ørene- en lavteknologisk  strategi).

Øvelser, der kan bruges til at udvikle arbejdshukommelsen til fuld styrke: Kims leg , vendespil( Pelmanism)og N Back test. Til mindre børn vil lege som Simon siger ( følg kongen) også udvikle motoriske evner samtidigt med arbejdshukommelsen.

Kims leg: Fra Rudyard Kiplings Kim bog. Også kaldet juvel legen. Genstande gemmes under klæde. Man får 60 sekunder til at impræge dem. Og derefter skal man kunne genfortælle alt hvad man så. Kan udvides med positioner og ved at fjerne en eller flere af genstandene

Vendespil er udviklet af William Joseph Ennever omkring 1880- og udgivet som mentaltrænings- program( Pelmanism). En af spillene var vendespillet også kaldet Memory. Man har 24 par kort, som vendes en af gangen. Hver spiller kan vende 2 kort per omgang. Så gælder det om at huske positionen. Kan udvides som sprogspil med billede og ord, som skal samles til et stik.

 N Back test udføres ved at man læser en række tal , ord eller lignende op, og man så reagerer på 2 på hinanden følgende ens tal. Dual back test går man 2 tilbage dvs læst op:  C- R- T-R-T-T-S-C. Dermed skal man reagere på R anden gang, den bliver nævnt og T….da den kom 2 gange før. Kan laves som rundkredslege med lyde på, hvor hver lyd enten sender fremad ( til højre) i kredsen eller bagud, med respektive modtræk, som den ”ramte” kan lave. Fås blandt andet på nettet i forskellige udgaver online.

Følg kongen (Simon siger):

 Man laver kun bevægelser som starter med Simon siger. Følg kongen kræver,at man  følger alle hans bevægelser, og derved fornemmer sig selv i rummet( motorisk).

Men hvad er der så er muligheder for hukommelsen og tilegnelse af læring, så den hænger ved ?

Den klassiske hukommelsestræning har sit udspring i fortællingen. For at huske lange overleverede fortællinger var det nødvendigt at kunne rumme dem i hukommelsen. Derfor var den klassisk uddannede person også uddannet i metoder til at huske. Oprindelige kilder er der ikke mange af, da det var alment kendt hvordan man gjorde. Senere er der lavet skriftligt materiale, der fortæller om forskellige metoder.

I den græske gudefortælling er Mnemosyne erindringen. Hun har 9 døtre,Muserne, der betyder ”hvad man husker”. De har hvert deres område, fra digtningen over tragedien. Et udtryk for, hvor højt hukommelsen blev placeret i antikken.

Side fra Book of Kells

I den sene middelalder og renæssancen blev det igen vigtigt at udbrede viden om en god hukommelse, da der nu skete mange opdagelser- og ny viden skulle læres og huskes. Munkene som brugte tid til læsning og skrivning udbredte teknikkerne til deres elever. Samtidigt lavede de i deres arbejde også hukommelseshjælpende figurer og tegninger som i The book of Kells. Tegningerne var ikke illustrationer, som vi kender dem i dag med direkte sammenhæng til tekst, men som hjælpemidler til at huske teksten og hvor man var i den

  En god bog havde man måske kun mulighed for at studere én gang i sit liv. Det er skrevet at Leonardo ved sin død ejede ca. 40 bøger ud af måske 200 mulige

En af grundene var, at man simpelthen tilegnede sig den viden og slap for at betale for  hvad en bog ville koste i kopi, da den skulle kopieres i hånden.

Thomas af Aquninas blev af kirken forhindret af kirken, at læse flere bøger og placerede ham i en form for eksil. Men hvad han havde læst, blev ved ham- og kunne på den måde skrive videre på nye tekster  med kildematerialet i hukommelsen. Hans råd lød:

 1 Find usædvanlige billeder, som matcher det du gerne vil huske

2 Arranger dem i en struktur, som hus eller kirke, så man systematisk kan besøge dem og gå fra objekt til objekt

3 Vær interesseret i det du ønsker at huske- jo nemmere det er at impræge i sjælen, jo sjældnere forlader den det.

4. Mediter og besøg disse huse ofte. Jo oftere det bliver gennemgået jo mere forstås det.

Der er tekster og bøger fra den tid som omkring hukommelsen. En af de største værker blev skrevet i Kina af den Italienske jesuitter Præst Matteo Ricci fra Macerata. Han skrev som en gave til det kinesiske hof, for på den måde af vinde deres tillid og dermed kunne komme tættere på et samarbejde mellem Kina og den katolske kirke. I bogen beskriver han en af de mest fantastiske arbejder omkring hukommelsen. Nemlig det, at bygge et palads eller flere i bevidstheden, for på den måde at gemme uanede mængder viden.  Gaven blev selvfølgeligt skrevet på kinesisk, en bedrift der fortæller om Matteos evne til at indlære. Måske skal man også lige nævne, at jesuitterne sad på den bedste skoleform igennem middelalderen og frem til vores tid. De brugte blandt andet teatret og musik som metode for indlæring i børneskolen, fjernede den almene skoles straffesystem (kærlighed fremfor straf) osv.

Af de systemer man brugte vil jeg nævne 3 :

Loci

Hukommelsespaladset, brugen af steder, ruter og rum man har set eller forestillet sig

Tal- bogstavsystemer

Pierre Heigones (1580- 1643) system, en fransk matematiker. Det er simpelhen at ”oversætte” tallene nul til 9 til konsonanter, og derved kunne lave talserier om til genstande eller personer

O= s/z, 1=T, 2=N,3=M, 4= R,5=L,6=G,7=K,8=F,9= P/b .
På den made kan man enten vælge at lave  29 om til Næb eller Niels Bohr. En videreudvikling af det system er PAO: Person- action- objekt. Styrken ved at lave 3 "knager" per tal, er så at skulle man huske 3 sæt tal ikke sætter 3 personer sammen, men vælger personen for tal par 1, handlingen for talpar 2 og objektet for talpar 3. Skulle man huske 3 gange 29, kunne man enten forestille sig Niels Bohr 3 gange, men man kunne have lavet 29 som Niels Bohr, der svinger, sjippetov. Så ser man alle tre dele, ved man at det er 3 gange 29( for det har man i forvejen bestemt).
Står Kaptajn Klo og svinger et sjippetov med Peter Pan, ved man så at det er 77 - 29- 99, da k et 7, 2 er N, 9 er p/ b. Men tallene og bevægelserne er forudbestemt, via forarbejdet. Det giver nogle sjove billeder, som selvfølgelig læses fra venstre til højre. Herved har man brugt George Millers teori om chunking, at samle flere informationer i klumper, som er nemmere at huske.

Netværk, som i skema eller kort

Hugh of Saint Victor (1096 –1141) Nettet, for at kunne huske store mængder af viden og frembringe dem hurtigt. Som et skakbræt med bogstaver ud af en akse og tal af en anden laves et net. I hvert net placeres man hvad der svarer til 30 ord. Metoden skulle være god til ord i dette tilfælde, at memorere 150 salmer. Men vigtigt var at lave nettet (diagrammet) i hovedet og igennem tal og bogstavreferencer hurtigt kunne finde frem til den korrekte salme. Derefter var det vigtigt at øve den første linje i det pågældende felt, for der ved at forankre salmen til feltet.
Der er i flere hukommelsesbøger fra Oddbjørn By´s Memo til Dominic O´Brien, forslag om at bruge en by som plads til fremmedsprog. Det er dermed en blanding af Loci og skemaet. Man deler byen op i de grammatiske køn og på den måde, har man stedet , ordet og kønnet. 

Udover disse store og omfattende konstruktioner har man brugt rim og remser, til store mængder viden som love osv. Men de er dermed som metode også bundet til en type stof. At vælge en metode til universelt stof, kan i sig selv være en fordel, da man på den måde bliver bedre og bedre til at udvikle og styrke den.

Uanset metoden, er den funderet godt i hvad vi alle burde bruge noget mere, nemlig fantasi.

Hvordan husker man så ? Et er en fin metode, men hvordan kommer det til brug?

Som udgangspunkt skal teknikken læres i det små. Vi skal blive klar over, at vi bevidst kan vælge hukommelsen til og bruge strategier, kaldet Metahukommelsen.

Man starter med et rum man kender, eller et hus. Måske endda et spil( computer).  Små børn skal ikke belemres med de voksnes metoder, men kan lege en del af grundprincipperne ind via fortællingen. I den gode fortælling er alle elementerne til en god erindring. Der er stedet, figurerne, stemningen. Man bliver bragt fra a til b , med en tydelig struktur. Og der er altid plads til et skab, hvor man kan gå videre til en hel ny verden , vores eget Narnia .Her fremgår det tydelige i en god erindring, nemlig sanseindtrykkene. Bruger man dem , konstruerer man en hukommelse, siger erfaringerne fra antikken  og frem til i dag hukommelses mestre, at der ikke er nogen ende på hvad man vælge at huske.

      At besøge et museum

Efter et fantastisk besøg og møde med Sarah Smed Vestergaard, museumsinspektør for Forsorgsmuseet i Svendborg, er det gået op for os, at ikke alle besøgende har en klar plan med, hvad de vil med et museumsbesøg. Noget man måske ville tænke var almindelig sund fornuft, men efter at have været på en del museer den sidste tid, er det gået op for os, at det måske er meget godt at levere et generelt forslag til en plan.

Børn fra Karapiro skolen i New Zealand på museumsbesøg (http://karapiro.school.nz/2009/08)/

Planlægningen skal være i orden. Museet kan lave en specifik præsentation i forhold til ens pensum- og hvad man skal få ud af det. Så kontakt museet før besøget. Og i det ligger også, at man selv har været på museet og kender det. For måske lægger museet op til noget specielt, som sporleg eller rollespil ?

En museumsguide skal have mulighed for at være faglig. Så læreren træder tilbage og sørger for at roen bliver overholdt. Man har ikke fri, selvom en anden har ordet.

Museet er ikke bare et sted, som man besøger. De har gerne selv et mål:

• At lave aktiv læring
• Vise information på en spændende og ny måde
• Give elever/ besøgende en spændende oplevelse
• Hjælpe lærere med at gøre undervisningen mere spændende og levende
• Få skoler ud at se på de steder, som museet repræsenterer. At eleverne bliver opmærksomme på historien omkring os. Måske ved at eleven får øjnene(og ører) op for bedstefars fortællinger.
• Hele tiden være nyskabende og hæve kvaliteten i forhold til modtagerne og samfundet. For eksempel med IT 
• Engagere eleven til eftertanke, dannelse og læring på stedet
• Give læreren nok materiale til at kunne lede en undervisningsplan på museet
• Give eleven et nyt perspektiv og måske nye idéer

Planlægningen:

Målet 

Målet skal være veldefineret og det skal skabes i klasserummet. Alle skal være klar over det, både eleverne, forældrene, hjælpere og det besøgende museum. Det er ikke kun en "skovtur", men en læringssituation. 

Stedet skal være velvalgt i forhold til målet med undervisningen.

Målet kan være specifikt fagligt, da det ikke kun behøver at have et samfundsmæssigt/ dannende eller historisk perspektiv.

Derfor er forudgående besøg og samtale med museet vigtig, så tingene ikke falder til jorden på grund af, at en udstilling er lukket eller andet. Samtidigt har mange museer et undervisnings rum, som kan bruges som udgangspunkt for dagen og opsamling.

Fordele 

Museet er ikke skolen og giver et anderledes syn på hvad der er vigtigt. Og derfor også et friskt pust til ens normale tankesæt.  Og måske at fremprovokere andre og nye ideer.

Det praktiske

Intet skal være overladt til tilfældighederne.
Book i tide, både for museets skyld og jeres egen.

Plan for besøget skal være gennemdiskuteret og alle skal vide hvor, hvordan og hvorledes i forhold til:

• Adresse
• Kort over stedet
• Tidspunktet: Dag og tid
• Alle detaljer i programmet, hvor er man cirka på hvilket tidspunkt, især hvis nogen bliver væk
• Navn på kontaktperson på museet(de skal også have jeres).
• Transport
• Parkering eller busstoppestedet
• Hvor toiletter er...
• Spisested og pauser
• Antal personer og hvilke lærere / voksne og deres telefonnumre(En lærer per 10 elever)
• En vurdering på, om alle elever vil kunne se og høre guiden, om man skal deles op i mindre grupper
• Børnenes sikkerhed; Alle skal have et kort og altid færdes i grupper, med eventuelle mødesteder indbygget.

• Små elever- kort visit, måske flere
• Store elever- stram tidsplan, så de ikke finder på andre idéer
• Strategi for eventuelle støjende elever.
• Museer er som regel et hav af spændende rum og gemmesteder, derfor er det vigtigt at vide hvor alle er, hele tiden. Ellers kan en hjemtur hurtigt forsinkes. 

På Stedet

Man følger guiden.

Ro og orden holdes af læreren.

Masser af spørgsmål, gerne nogle som eleverne selv har fundet på - og skrevet op(forberedt)

Eleverne skal tegne et kort over vigtigheden af informationerne. Store rum lig med meget og vigtig info eller store indtryk

En før- under - efterbehandling . Hvad forventer du- hvad ser du- og hvad fik du ud af det..

Derudover brug Billeddetektiven af Ole Lambertsen, beskrevet i en af vores første blog på siden.

Opfølgning på klassen

Da et besøg på et museum godt kan være meget følelsesladet, for eksempel en udstilling der udfordrer menneskesynet nu, i forhold til dengang, kan det være godt at bruge en æstetisk indgangsvinkel direkte efter. Det vil sige, tegne, digte og få de indtryk ud, der måske kan være svære at fortælle i en almindelig opgave. Derefter samler man op med de opgaver, man normalt ville bruge.

Så der skal snakkes og arbejdes på en mere ekspressiv måde- og mere intuitiv. Det kan også udgøre arbejder, der skal pynte i klassen eller i en udstilling, der så kan bruges som udgangspunkt til det mere målrettede arbejde.

Børn har brug for at få talt ud om det de ser, om det er anden verdenskrig eller en udstilling om børnehjem.

På den måde bliver det også placeret på en god måde i ens hukommelse. 

Men ud over det, så skal det være spændende at besøge et nyt sted, hvor fagfolk gør en stor indsats for at bevare fortiden, så vi slutter med de berømte ord fra George Santayana: Dem, der ikke husker fortiden, er dømt til at gentage den.

Hukommelse, øvelse og forslag

Arbejdshukommelsen

Arbejdshukommelsen skal forstås som det der er på vores indre "skærmbillede", som er sat fra naturens side, men kan hjælpes via strategier som " chunking" (at samle eksempelvis tal eller bogstaver i grupper).

Enkle øvelser: Kims leg (spion eller Juvel legen): Taget fra Rudyard Kiplings ”Kim”.

Det er en leg, der ofte bruges i spejderbevægelsen, og skal man tro nettet, så bliver øvelsen brugt af  de amerikanske specialenheder, når de opøver observationsevner.

Drengen Kim, bliver oplært som spion, blandt andet ved at lege denne leg. Han får et minut til at se på genstande, som derefter bliver skjult under et klæde. Han skal derefter fortælle hvilke, hvormange og hvordan de ser ud, meget objektivt. Legen udvikles, ved at der fjernes og / eller flyttes rundt på genstandene. Det er samtidigt ikke nok at sige eksempelvis genstandens navn. Men så mange detaljer, at en person med ryggen til vil kunne tegne eller gætte sig til hvilken genstand, der beskrives.

Alle form for vendespil og Kims leg, øver arbejdshukommelsen. Vendespil foregår med x antal kort, med figurer o.s.v. Der er altid 2 af hver, og der vendes 2 af gangen, en af gangen. Så gælder det om at huske om man har set et kort før og derefter vende den man mener, er tvillingen. Når to kort er ens, er stikket vundet. Kan  enten øves alene eller med flere.Og findes i flere versioner online, som flash-cards e.t.c.

Mentale øvelser

For at få en bedre hukommelse, er det en god ide, at træne evnen til forestilling. Forestillingsevnen eller fantasien, gør brug af barndommens råstof, det stof der får os til at lege små mennesker i en kæmpestor have, hvor græsset er træer o.s.v. 

Forestil en citron , så levende som muligt. Føl den i hænderne. Duft den. Mærk dens overflade. Forestil dig du skærer den over og dufter den. Smag dens syrlighed….

Prøv med noget andet..solen på kinden, varm sommervind . Kom selv med eksempler.

Hukommelsespaladset .....for børn og andre fantasifulde væsner

Tegn et prinsesseslot eller en borg. Der skal være mange rum. Det behøver ikke være præcist, bare fint og fantastisk, spændende at se på. Så skal du forestille dig med at gå rundt i slottet eller på borgen. Gå rundt i rummene, lad dine hænder glide over væggene, mærk gulvene. Hvad skal der være i rummene? Måske skal der være spejle, som viser noget, når man ser ind i dem ? Måske kan man gå igennem dem , som Alice gør(Bag spejlet, af Lewis Carroll)….læs eventuelt bogen.

Måske står der et spændende klædeskab som, når man går ind i det, kommer til et mystisk land som Narnia af C.S. Lewis...Hvad hedder landet/ landene ?

Et af rummene kan have et kæmpeskakspil…brættet skal nummereres 1- 8 eller mere i den ene side og a- å eller mindre i den anden side. Hver felt kan bruges til at huske f.eks. sange, maksimalt 30 ord i hvert felt.

Et andet rum er en hel by, som du kender….du går igennem en dør og så står du i byen. Find en måde at dele den op i tre dele( til sprog). Læs evt. mere i Oddbjørn By´s bog Memo.

Der skal være masser af muligheder for at gøre det større. Masser af rum, måske hemmelige rum. Måske kan man blive lille som en mus og gå ind små huller i væggene, hvor der er andre fantastiske rum.

Når paladset er bygget…kan man begynde at bruge det til at huske med.

Fordelen ved at gøre noget så umiddelbart omstændeligt er, at anvende konstruktive metoder som vi ved hukommelsen er bygget op af :

Indkodning: Læres og forbindes med noget vi i forvejen kender. Enten igennem forhåndsviden. Eller som i sprog indlæring, at finde et ord der lyder som det, vi skal lære.  En Metode "S" brugte i  Luria´s bog, En ikonisk hukommelse. Bogen handler meget kort, om " S", der fordi han kan huske alt, bliver genstand for Luria´s forskning i mere end 30 år. Og en sand historie. Et eksempel kunne være ordet Mouse. Mouse lyder som mavse, altså mave. Så man forestiller sig en fed mus, evt. endda Mickey Mouse, selvom man som regel ville kunne nøjes med at bruge Walt Disney figuren. Men i forstår.....

I middelalderen blev de studerende også bedt om ikke kun at bruge disse metoder til lister, men til netop viden, som igen kunne anvendes aktiv. Med viden mener jeg, forståede begreber.

I en læringssituation ville den trænede studerende så huske ikke blot, hvad der stod på tavlen, men hvordan det blev sagt, hvilket tøj og under hvilke omstændigheder, altså få så mange sanser med, som overhovedet muligt.

Lagring: Hvor var det lige....Hvis man aktivt lagrer, i et bestemt område, f.eks. sprog i det lokale sports-anlæg eller lignende, så ved man hvor man skal hen i tankerne for at genfinde det.

Genfinding : Ofte har man noget lige på tungen, men hvor....computeren er faktisk bygget op på samme måde, altså man laver mapper, døber den det rigtige navn, placerer dem et logisk sted- og dermed genfinder man dem meget lettere. 

Og tænker vi i mestrings teorier, så vil det , der bruges ofte, bliver nemmere forankret. Ved blandt andet at skabe flere " genveje". Så øvelsen består også i at gå tilbage i hukommelsens rum og gense materialet.

 Hermann Ebbinghaus

Herman Ebbinghaus udgav  i 1885 en bog over hukommelsesforskning med titlen Über das Gedächtnis . I den beskrev han læringskurven, som mange efterhånden kender i forskellige udgaver.

Herunder Piotr Woźniak  s version. Han har lavet et computerbaseret hukommelses-system  Men jeg har linket til ham, da jeg ikke bruger ham til mere end dette eksempel.



Den lægger simpelthen op til den tidligere beskrevne metode, omkring det at repetere i intervaller, en metode der ene og alene tilskrives Ebbinghaus.  En anden kurve er også ret interessant for os, nemlig

den herunder. Den viser  forskellen mellem en rammesat hukommelse og den ikke så rammesatte.

Nemlig en konstruktion , der hedder poesi.

Nogle kender måske også rimet fra fysik ( Forskellen på vand og svovlsyre)

Gamle onkel Augustin

Han lever ikke mere

Han tog fejl af H2O

Og H2SO4

Kan man nynne den på en melodi, bliver den meget bedre. Tænk lidt i Samuel L.  Jacksons huskesang fra Long kiss goodnight på Muddy Waters sang på  Hochie Cochie man eller Mannish boy. En italiensk forfatter, som jeg læste om engang, havde i 1920erne problemer med at huske sit kemipensum, men var god til at rime. Så han skrev hele pensum op på rim og remser, 96 ialt. Det var så også til en ingeniør eksamen, men stadigvæk.....

Her er enderim gode- for så for man yderligere hjælp fremadrettet, som i eksemplet med " mere" og " 4 ( fire)"

Den selvbiografiske hukommelse

Man er ikke bedre til at huske som barn end voksen. Flere teorier om hukommelsen går på at vi ikke kan huske klart, før vi har et sprog, og dermed separerer os som individ før vi har en egen opfattelse og menings dannelse  Og husker man så mere fra ungdommen end senere, er det så igen fordi der simpelthen sker mere nyt. Vi husker klarest det minde- værdige.

.

Museumsbrug: Kaj Munks Præstegård

Vedersø præstegård er én af Danmarks mest berømte præstegårde. Det blev den på baggrund af at det var her, at Kaj Munk, én af Danmarks mest synlige præster, samfundskritiker og digter, havde sit embede før og under 2. verdenskrig. [Besøg hjemmesiden]



Vedersø Præstegård

Stedet er nydeligt og nænsom restaureret, udstillingerne er stilfulde og rolige. Generelt kan man sige om stedet at det indbyder til ro og eftertænksomhed. Selve præstegården er omgivet af den barske og smukke natur, med en smuk og enkel have, som ligger ned til den store indlandssø Nørresø, som er en rest af det store fjordsystem (Ringkøbing og Stadil Fjorde) som tidens tand, sandflugt og aflejringer fra de store åer, har omdannet til fastland.

Undervisningsværdi

Stedet indbyder til en direkte undervisning i 2. verdenskrig og modstandsbevægelsen. På baggrund af Kaj Munks samfundskritiske ytringer i 1930'erne, kan stedet også bruges i samfundsdebatten i dag. Specielt debatten omkring Munks eftermæle, som fandt sted lige efter krigen, og se på hvordan hans virke og ytringer blev brugt i den politiske kamp, i opbygningen af efterkrigstidens Danmark.


Kaj Munks arbejdsværelse

Også danskfaget kan gøre brug af museet. Mange af hans skuespil og digte blev skrevet i hans lille arbejdsværelse på loftet, hvor duften, udsigten og stemningen kan mærkes på egen krop, og læses i Kaj Munks' skrifter.

Naturfag og biologi har også en berettigelse på museet. Undersøgelser af tidens indvirkning på landskabet, og menneskets indgriben kan tydelig ses. Kaj Munk var også naturmenneske, og hans egen brug af naturen viser hvordan vi mennesker brugte naturen indtil for nylig.

Foredragssalen på Vedersø Præstegård

På museet er der også to undervisningslokaler (en stor foredragssal og en lidt mindre konferencerum) så stedet kan også bruges, i det tilfælde at man vil flytte undervisningen i andre omgivelser f.eks. som led i en tema dag.

Klasserums indretning

Museernes opbygning og virkemidler (museumsdidaktikken) kan også bruges direkte i den almene undervisning. Men vores klasselokaler er ikke altid udstyret på en hensigtsmæssig måde. Og man kan få brug for nyt inventar. Et godt sted at begynde når klasseværelset skal friskes op er IKEA. Godt nok er møblerne ikke lavet til skolebrug, men de er billige.

Udstillingsskabe (hukommelsesskabe)

Detolf Vitrineskab fra IKEA

Vi kender alle de gamle støvede museer, hvor alle artefakterne er gemt godt af vejen, i store montrer og glasskabe. Men hvad er det i grunden der gemmer sig der bag glasset? For at sige det rent ud, så er det alt det, der ikke må glemmes. Hver gang et objekt bliver set på, bliver det husket igen. Den effekt vil vi da gerne have i skolen. Børnene lærer noget nyt, og det må de da helst ikke glemme igen. Der kan man bruge glasskabe eller vitrineskabe. [link]

Vitrineskabe er gode til at udstille genstande i som elever har lavet, i forbindelse med indlæringen af et nyt emne. F.eks. i matematik, hvor eleverne i forbindelse med geometri skal lære forskellige formler for overflade og rumindhold. Disse formler kan skrives på hjemmelavede figurere, og derefter udstilles i montrerne. I denne lille øvelse, har der været mange sanser i brug på én gang (vi husker med sanserne). Det øger chancen for at huske hvad man rent praktisk har lært. Og sidder eleven senere og ikke kan huske hvordan man skal løse en specifik opgave, kan eleven gå op til montren og få det lærte repeteret. Skabene repræsentere en ekstra hukommelse.

Bokse og skrin

Pingla boxsystem fra IKEA

Bokse og skrin er også små hukommelsesbokse, hvor dagens arbejde kan gemmes for ikke at glemmes. Jeg har tidligere skrevet om emnekasser, og små kasser og skrin, kan bruges som små personlige emnekasser. For at elever vil kunne gøre brug af de små emnekasse, skal der være god plads til opbevaring, af kasserne. De skal stå så hver enkelt emne, er nem at find for den enkelte elev. Kasserne skal derfor være nemme at stable. I IKEA kan man få forskellige typer af arkivkasser. Eksempelvis Pingla, som er en meget billig opbevaringskasse. En anden god lille kasse er Kassett til CD opbevaring. I klassen kan eleverne renskrive deres vigtigste noter på små stykker papkort af CD størrelse og gemmes i den personlige kasse. Disse kort er gode når der skal repeteres, eksempelvis op til eksamen. De kort som indeholder emner som eleven kan til bevidstløshed sættes bagerst, dem som eleven mener at kunne sættes i midten, og de emner som eleven skal arbejde mest med sættes forrest. Det forsømte forår....igen.......


Kassett boxsystem fra IKEA

Det er kun fantasien der sætter grænsen. IKEA har en stort sortiment af opbevarings produkter [link]

Ved at se på hvordan museer organisere deres formidling, kan man få en masse inspiration til klasselokalet. På Skjern Å naturcenter, er der mange små finesser, der har inspireret meget. Blandt andet kassen med dobbelt låg. Oven på det øverste låg står der et spørgsmål, svare findes på det næste låg. I kassen under lågene, findes der små sjove overraskelser der relatere til spørgsmålene og svarene. Disse kasser kan ikke købes nogle steder, men det giver jo bare muligheder i sløjd.





Vippekasse: Låg med spørgsmål

Vippekasse: Låg med svar

Den levende fortælling

Hvorfor

At undervise er i vidt omfang at anvende sproget på sådan en måde, at eleven får lyst til at hente det stof, der er nødvendigt for kundskabstilegnelse, ud fra sit eget erfaringsmateriale.

Citat: ”Læreren taler” side 64

Sådan lyder en passage i bogen ”Læreren Taler”, og det beskriver det klart hvad sproget og fortællingen betyder for læringen.

Der er ikke blot vigtigt for læreren at kunne fortælle, det er også vigtigt for eleven, fordi der sker noget med erfarings grundlaget, når dybe tanker skal omformes til tale/fortælling. Ofte, selvom eleven tror at have en forståelse af emnet, så vil eleven i fortællingen, måske støde på elementer hvor forståelsen er fuld af huller. Men én ting er meget vigtigt når elever skal fortælle, det må ikke være en overhørings situation. Fordi det kan skabe en nederlags følelse, som kan påvirke den fremtidige læring.

Jeg bruger ofte foredrags formen i undervisningen. I et foredrag fortalt jeg om tallenes magi og historie, fordi jeg mente at mine elever havde en lav almen forståelse for tal i hverdagen. Foredraget blev så godt modtaget, at en anden klasse, med god tal forståelse også fik foredraget. Ca. 1 mdr. senere deltog jeg i en kollegas matematik undervisning, og da jeg trådte ind i klassen, var der flere der udbrød “Jubii - nu skal vi høre om tallenes historie” Måske var kommentarene ironisk, men i og med at eleverne havde delt deres oplevelser omkring foredraget med deres venner, viste det at foredraget havde virket.

Den levende fortælling og foredraget er relateret i deres udtryks form. En lille forskel kan dog være at den levende fortælling, kan foregå i et autentisk miljø.

Hvordan

Det er ikke ligegyldigt hvordan fortællingen er bygget op. Når en lærer taler til hele klassen er det som regel i forbindelse, med faglige oplæg, hvor vi forklarer hvordan et emne skal behandles. Når vi taler på den måde, så taler vi til elevernes forstand. På den måde så bliver elevens egne erfaringer ikke sat i spil i læringssituationen. Hvis vi derimod forsøger at tale til elevens fantasi, så vil vi være istand til at sætte eleven i en situation, hvor eleven ser sig selv i udførelsen af det behandlede emne.

En simpel måde at skitsere hvordan den faglige fortælling kan sættes op, er ved at bruge Simon Sinek's gyldne kommunikationsmodel [link].

Mange museer bruger sanseudstilling i deres formidling, det kalder det ofte ordløse udstillinger, hvor andre måder at formidle viden på bliver taget i brug.

Et eksempel på en ordløs sanseudstilling kan findes på Naturama i Svendborg.

Naturama i Svendborg - Udstillingen: Til Lands 

Selve hovedudstilingen, med alle de forskelligartede udstoppede dyr og dyreknogler, er udstillet i en sanseudstilling. I udstillingerne bliver lyset brugt meget, lyset ændre sig konstant, for at simuleret dagens og årets gang. Derudover bliver der simuleret liv i rummet, med skygger og silhuetter af dyr i flugt og bevægelse, samt lyde fra de dyregrupper som man nu befinder sig i nærheden af. Desuden vises der fra tid til anden små videoklips rundt om på væggene af dyrene i deres naturlige omgivelser.

De lange tekster omkring de mange forskellige er droppet, til fordel for små generelle fortællinger om få dyr. Men det er ikke umuligt at få en dybere indblik i de forskellige dyr og dyregrupper. I udstillings rummet, er der flere computerstationer hvor man kan finde mere info. Er den besøgende udstyret med en smartphone, så er der mange QR-koder, i udstillingen, hvor den besøgende kan få en uddybende forklaring, i tekst og vi små videoer direkte på telefonen.

Den dybere indsigt i de forskellige dyr, formidles via små ½ times events i løbet af dagen. Formidlingerne styres af mennesker med indsigt i den dyregruppe som der formidles om.

Den levende formidling: Insekter

I én af formidlings eventerne var der en dyrepasser som præsenterede “alt om insekter”, og børnene (3-12 år) var virkelig på tæerne hele tiden. Med ganske få midler (4 levende insekter + 1 slange) fik han gjort børnene interesseret i insekter, og gav grundviden om hvad der skal være tilstede for at et dyr kan defineres som insekt, og hvordan man kunne kønsbestemme nogle af insekterne.

Inden han gik i gang, gav han nogle grundregler for hvordan den næste halve time skulle foregå. Nummer 1: Enhver som var med til “timen” kunne sige fra for at komme for tæt på de insekter som han fremviste, bare ved at række hånden op.. (det var der ingen der gjorde ved de almindelige insekter, først da dyrepasseren bragte en slangen frem, kom hænderne i vejret)

Hvad var det dyrepasseren gjorde for at fange alle i lokalet? Det vigtigste var nok, at han var sig selv. Han var dyrepasser og har per definition en stor autoritet, fordi alle vidste at han havde en professionel viden, og dermed meget troværdig.

Forberedelse til den levende fortælling

Den levende fortælling behøves ikke nødvendigvis at blive fremført af professionel fagpersonlighed. Læreren selv kan skabe den atmosfære hvor den levende fortælling, kan opstå.

1) Det handler om at gøre formidlingen autentisk. Fysiske objekter kan tages med i formidlingssituationen (F.eks. En udstoppet fugl, som eleverne kan komme tæt på, og fysisk studere)

2) Flyt formidlingssituationen væk fra klasseværelset, og til en location som kan minde om en autentisk scene. (F.eks. Fortæl historien om slaget ved Gettysburg, på en mark uden for byen. Brug gestikulationer og fortæl historien på en måde, så eleverne får en fornemmelse af at begivenhederne skete på den mark hvor historien bliver fortalt)

3) Undgå unødvendig brug af computer og powerpoint-præsentation. Skal der bruges visuelle effekter, så brug fysiske billeder, eller projektere enkelt billeder, der understøtter emnet, uden at de går ind og bliver forklarende.

Kortlægning af hukommelsen

Gamle kort som Hereford Mappa mundi ca  år  1285  (kort over hele den kendte og ukendte verden) skaber orden i kaos og kortlægger alt hvad vi ved og tror om verden.  Her bliver alle blanke områder fyldt ud, med overleveringer og – tro. Længere ned kan i se nogle detaljer, lige fra hovedløse mennesker til kannibaler.

Hereford mappa mundi herover, er malet på kalveskind og ophængt på en væg i Hereford katedralen. Det er ikke det eneste verdenskort, der har været mange før og efter. Men det er det største, der har overlevet. Det er spændende for detaljerigdommen.  Det er spændende for os, pga. hvad der bliver fortalt og vist. Ikke kun en repræsentation af verden, men også viden i alle dets facetter.  I dag ville vi nok mere kalde det et mindmap, men på det tidspunkt havde kartografen (korttegneren) en opgave i, at få så meget med som overhovedet muligt. I modsætning til tidligere tiders kort, som for eksempel arabernes og kinesernes, havde det religiøse meget at sige.

Middelalderkortet viste en rund, flad verden, omgivet af hav.  Alle de steder, hvor man ikke kendte stedet, blev fyldt med væsener og uhyrer(Advarsel: her kan forekomme søslanger). I dag er vi mere nøgterne i forhold til måleenheder og hvad vi vil vise.  Men som en måske logisk selvfølge viser man altid sit eget land i midten af verdenskortet. Lidt morsomt, at se verden fra et andet lands synspunkt. 

Men det skal ikke være en gennemgang af kortets historie, som til gengæld er meget spændende. I stedet skal vi se på, hvad der bliver vist, og hvordan. Belgiens-kortet bliver fortolket som en løve, a la stjernebilleder. På den måde giver man også landet en vis styrke. Og gør det nemmere at huske, hvor dele af landet er(en huskeknage, formet som løven).

En øvelse er nu, at lave et kort over dine omgivelser, fra der hvor du sidder. D.v.s. hele det nærmeste byområde. Lav evt. en liste over veje, og kan du ikke vejnavnet, skal du kalde den, for hvordan du bruger den, eller noget der kendetegner vejen- Annes vej, hvis hun nu bor der osv.

Gør det middelalder stil- nødvendigvis ikke med vand, men alle terræner du ikke kender, skal befolkes med væsner, ikke nødvendigvis slemme(drager, nisser og mere fantasifulde væsner).
 Afstande skal vurderes i forhold til hinanden, hvor langt er parallelle veje fra hinanden etc. . Start med en liste og en skitse. Og digt små historier om de væsner, som gør det nemmere at tegne. Gå byen/ området igennem i tankerne, og vurder om skitsen passer til din indre præsentation.

Inspiration

Inpiration kan udover gamle kort, og så være diverse fantasy kort. Lige fra Tolkiens bøger til de nyere Game of Thrones af G.R.R.Martin .Der  findes meget fantasifulde og kreative mennesker, der ikke laver andet, end at tegne fantasykort udfra bøger og egne forestillinger( en god dansk øvelse, at lave kort udfra eventyr- men her går vi all-inn). Søg  på Dinotopia eller bare Fantasy- map. Se på hvordan træer tegnes, bjerge, kystlinjer m.m.

Kortet må gerne være præcist, men ikke i forhold til Google eller et målebånd, men din opfattelse og erindring.  Samtidigt skal al den viden, som du mener, er nødvendig placeres i tegn, figurer og skrift. Du må gerne gå igennem området fysisk, men alt skal tegnes ud fra hukommelsen, så giv dig god tid.

Når du er klar til den endelige version, så find noget kraftigt papir, gerne indpakningskvalitet eller lignende. Du kan forbehandle det med kaffepletter, brænde det lidt i kanten med lighter, bade det i the eller kaffe og tørre i ovnen, alt sammen for at ” antikvirere” det.

Hvorfor ?

Måden  man husker viden på, er kun i forhold til vores egne billeder og tanker, ikke andres.

Man kobler simpelthen virkeligheden, med ens egen opfattede virkelighed- og hvem ved, hvad der virkeligt er "virkeligt" ?

 Et kort, der laves på den måde bliver meget mere personlig- og samtidigt spændende for andre, selvom de måske ikke forstår alt. Og igen et billede på, at historien/ kortet er autobiografisk, det er ham der skriver/tegner, der får sin sandhed fortalt.

Man oplever samtidigt også en styrkelse af ens forestillingskraft, netop ved at den skal bruges så intensivt.

Så meningen med galskaben er , at ud over den sjove tegne øvelse, at kunne lave personlige noter, som kan gemmes , hænges op o.s.v.  I skolesammenhæng kan man så gå igang med et kort for hvert fag, der ligeså stille udbygges, men hvor timerne/ tiden er vejene på kortet med forgreninger på uge / måned. Og hvert område har hvert sit fantasivæsen ,der hersker.