At besøge et museum

Efter et fantastisk besøg og møde med Sarah Smed Vestergaard, museumsinspektør for Forsorgsmuseet i Svendborg, er det gået op for os, at ikke alle besøgende har en klar plan med, hvad de vil med et museumsbesøg. Noget man måske ville tænke var almindelig sund fornuft, men efter at have været på en del museer den sidste tid, er det gået op for os, at det måske er meget godt at levere et generelt forslag til en plan.

Børn fra Karapiro skolen i New Zealand på museumsbesøg (http://karapiro.school.nz/2009/08)/

Planlægningen skal være i orden. Museet kan lave en specifik præsentation i forhold til ens pensum- og hvad man skal få ud af det. Så kontakt museet før besøget. Og i det ligger også, at man selv har været på museet og kender det. For måske lægger museet op til noget specielt, som sporleg eller rollespil ?

En museumsguide skal have mulighed for at være faglig. Så læreren træder tilbage og sørger for at roen bliver overholdt. Man har ikke fri, selvom en anden har ordet.

Museet er ikke bare et sted, som man besøger. De har gerne selv et mål:

• At lave aktiv læring
• Vise information på en spændende og ny måde
• Give elever/ besøgende en spændende oplevelse
• Hjælpe lærere med at gøre undervisningen mere spændende og levende
• Få skoler ud at se på de steder, som museet repræsenterer. At eleverne bliver opmærksomme på historien omkring os. Måske ved at eleven får øjnene(og ører) op for bedstefars fortællinger.
• Hele tiden være nyskabende og hæve kvaliteten i forhold til modtagerne og samfundet. For eksempel med IT 
• Engagere eleven til eftertanke, dannelse og læring på stedet
• Give læreren nok materiale til at kunne lede en undervisningsplan på museet
• Give eleven et nyt perspektiv og måske nye idéer

Planlægningen:

Målet 

Målet skal være veldefineret og det skal skabes i klasserummet. Alle skal være klar over det, både eleverne, forældrene, hjælpere og det besøgende museum. Det er ikke kun en "skovtur", men en læringssituation. 

Stedet skal være velvalgt i forhold til målet med undervisningen.

Målet kan være specifikt fagligt, da det ikke kun behøver at have et samfundsmæssigt/ dannende eller historisk perspektiv.

Derfor er forudgående besøg og samtale med museet vigtig, så tingene ikke falder til jorden på grund af, at en udstilling er lukket eller andet. Samtidigt har mange museer et undervisnings rum, som kan bruges som udgangspunkt for dagen og opsamling.

Fordele 

Museet er ikke skolen og giver et anderledes syn på hvad der er vigtigt. Og derfor også et friskt pust til ens normale tankesæt.  Og måske at fremprovokere andre og nye ideer.

Det praktiske

Intet skal være overladt til tilfældighederne.
Book i tide, både for museets skyld og jeres egen.

Plan for besøget skal være gennemdiskuteret og alle skal vide hvor, hvordan og hvorledes i forhold til:

• Adresse
• Kort over stedet
• Tidspunktet: Dag og tid
• Alle detaljer i programmet, hvor er man cirka på hvilket tidspunkt, især hvis nogen bliver væk
• Navn på kontaktperson på museet(de skal også have jeres).
• Transport
• Parkering eller busstoppestedet
• Hvor toiletter er...
• Spisested og pauser
• Antal personer og hvilke lærere / voksne og deres telefonnumre(En lærer per 10 elever)
• En vurdering på, om alle elever vil kunne se og høre guiden, om man skal deles op i mindre grupper
• Børnenes sikkerhed; Alle skal have et kort og altid færdes i grupper, med eventuelle mødesteder indbygget.

• Små elever- kort visit, måske flere
• Store elever- stram tidsplan, så de ikke finder på andre idéer
• Strategi for eventuelle støjende elever.
• Museer er som regel et hav af spændende rum og gemmesteder, derfor er det vigtigt at vide hvor alle er, hele tiden. Ellers kan en hjemtur hurtigt forsinkes. 

På Stedet

Man følger guiden.

Ro og orden holdes af læreren.

Masser af spørgsmål, gerne nogle som eleverne selv har fundet på - og skrevet op(forberedt)

Eleverne skal tegne et kort over vigtigheden af informationerne. Store rum lig med meget og vigtig info eller store indtryk

En før- under - efterbehandling . Hvad forventer du- hvad ser du- og hvad fik du ud af det..

Derudover brug Billeddetektiven af Ole Lambertsen, beskrevet i en af vores første blog på siden.

Opfølgning på klassen

Da et besøg på et museum godt kan være meget følelsesladet, for eksempel en udstilling der udfordrer menneskesynet nu, i forhold til dengang, kan det være godt at bruge en æstetisk indgangsvinkel direkte efter. Det vil sige, tegne, digte og få de indtryk ud, der måske kan være svære at fortælle i en almindelig opgave. Derefter samler man op med de opgaver, man normalt ville bruge.

Så der skal snakkes og arbejdes på en mere ekspressiv måde- og mere intuitiv. Det kan også udgøre arbejder, der skal pynte i klassen eller i en udstilling, der så kan bruges som udgangspunkt til det mere målrettede arbejde.

Børn har brug for at få talt ud om det de ser, om det er anden verdenskrig eller en udstilling om børnehjem.

På den måde bliver det også placeret på en god måde i ens hukommelse. 

Men ud over det, så skal det være spændende at besøge et nyt sted, hvor fagfolk gør en stor indsats for at bevare fortiden, så vi slutter med de berømte ord fra George Santayana: Dem, der ikke husker fortiden, er dømt til at gentage den.

Hukommelse, øvelse og forslag

Arbejdshukommelsen

Arbejdshukommelsen skal forstås som det der er på vores indre "skærmbillede", som er sat fra naturens side, men kan hjælpes via strategier som " chunking" (at samle eksempelvis tal eller bogstaver i grupper).

Enkle øvelser: Kims leg (spion eller Juvel legen): Taget fra Rudyard Kiplings ”Kim”.

Det er en leg, der ofte bruges i spejderbevægelsen, og skal man tro nettet, så bliver øvelsen brugt af  de amerikanske specialenheder, når de opøver observationsevner.

Drengen Kim, bliver oplært som spion, blandt andet ved at lege denne leg. Han får et minut til at se på genstande, som derefter bliver skjult under et klæde. Han skal derefter fortælle hvilke, hvormange og hvordan de ser ud, meget objektivt. Legen udvikles, ved at der fjernes og / eller flyttes rundt på genstandene. Det er samtidigt ikke nok at sige eksempelvis genstandens navn. Men så mange detaljer, at en person med ryggen til vil kunne tegne eller gætte sig til hvilken genstand, der beskrives.

Alle form for vendespil og Kims leg, øver arbejdshukommelsen. Vendespil foregår med x antal kort, med figurer o.s.v. Der er altid 2 af hver, og der vendes 2 af gangen, en af gangen. Så gælder det om at huske om man har set et kort før og derefter vende den man mener, er tvillingen. Når to kort er ens, er stikket vundet. Kan  enten øves alene eller med flere.Og findes i flere versioner online, som flash-cards e.t.c.

Mentale øvelser

For at få en bedre hukommelse, er det en god ide, at træne evnen til forestilling. Forestillingsevnen eller fantasien, gør brug af barndommens råstof, det stof der får os til at lege små mennesker i en kæmpestor have, hvor græsset er træer o.s.v. 

Forestil en citron , så levende som muligt. Føl den i hænderne. Duft den. Mærk dens overflade. Forestil dig du skærer den over og dufter den. Smag dens syrlighed….

Prøv med noget andet..solen på kinden, varm sommervind . Kom selv med eksempler.

Hukommelsespaladset .....for børn og andre fantasifulde væsner

Tegn et prinsesseslot eller en borg. Der skal være mange rum. Det behøver ikke være præcist, bare fint og fantastisk, spændende at se på. Så skal du forestille dig med at gå rundt i slottet eller på borgen. Gå rundt i rummene, lad dine hænder glide over væggene, mærk gulvene. Hvad skal der være i rummene? Måske skal der være spejle, som viser noget, når man ser ind i dem ? Måske kan man gå igennem dem , som Alice gør(Bag spejlet, af Lewis Carroll)….læs eventuelt bogen.

Måske står der et spændende klædeskab som, når man går ind i det, kommer til et mystisk land som Narnia af C.S. Lewis...Hvad hedder landet/ landene ?

Et af rummene kan have et kæmpeskakspil…brættet skal nummereres 1- 8 eller mere i den ene side og a- å eller mindre i den anden side. Hver felt kan bruges til at huske f.eks. sange, maksimalt 30 ord i hvert felt.

Et andet rum er en hel by, som du kender….du går igennem en dør og så står du i byen. Find en måde at dele den op i tre dele( til sprog). Læs evt. mere i Oddbjørn By´s bog Memo.

Der skal være masser af muligheder for at gøre det større. Masser af rum, måske hemmelige rum. Måske kan man blive lille som en mus og gå ind små huller i væggene, hvor der er andre fantastiske rum.

Når paladset er bygget…kan man begynde at bruge det til at huske med.

Fordelen ved at gøre noget så umiddelbart omstændeligt er, at anvende konstruktive metoder som vi ved hukommelsen er bygget op af :

Indkodning: Læres og forbindes med noget vi i forvejen kender. Enten igennem forhåndsviden. Eller som i sprog indlæring, at finde et ord der lyder som det, vi skal lære.  En Metode "S" brugte i  Luria´s bog, En ikonisk hukommelse. Bogen handler meget kort, om " S", der fordi han kan huske alt, bliver genstand for Luria´s forskning i mere end 30 år. Og en sand historie. Et eksempel kunne være ordet Mouse. Mouse lyder som mavse, altså mave. Så man forestiller sig en fed mus, evt. endda Mickey Mouse, selvom man som regel ville kunne nøjes med at bruge Walt Disney figuren. Men i forstår.....

I middelalderen blev de studerende også bedt om ikke kun at bruge disse metoder til lister, men til netop viden, som igen kunne anvendes aktiv. Med viden mener jeg, forståede begreber.

I en læringssituation ville den trænede studerende så huske ikke blot, hvad der stod på tavlen, men hvordan det blev sagt, hvilket tøj og under hvilke omstændigheder, altså få så mange sanser med, som overhovedet muligt.

Lagring: Hvor var det lige....Hvis man aktivt lagrer, i et bestemt område, f.eks. sprog i det lokale sports-anlæg eller lignende, så ved man hvor man skal hen i tankerne for at genfinde det.

Genfinding : Ofte har man noget lige på tungen, men hvor....computeren er faktisk bygget op på samme måde, altså man laver mapper, døber den det rigtige navn, placerer dem et logisk sted- og dermed genfinder man dem meget lettere. 

Og tænker vi i mestrings teorier, så vil det , der bruges ofte, bliver nemmere forankret. Ved blandt andet at skabe flere " genveje". Så øvelsen består også i at gå tilbage i hukommelsens rum og gense materialet.

 Hermann Ebbinghaus

Herman Ebbinghaus udgav  i 1885 en bog over hukommelsesforskning med titlen Über das Gedächtnis . I den beskrev han læringskurven, som mange efterhånden kender i forskellige udgaver.

Herunder Piotr Woźniak  s version. Han har lavet et computerbaseret hukommelses-system  Men jeg har linket til ham, da jeg ikke bruger ham til mere end dette eksempel.



Den lægger simpelthen op til den tidligere beskrevne metode, omkring det at repetere i intervaller, en metode der ene og alene tilskrives Ebbinghaus.  En anden kurve er også ret interessant for os, nemlig

den herunder. Den viser  forskellen mellem en rammesat hukommelse og den ikke så rammesatte.

Nemlig en konstruktion , der hedder poesi.

Nogle kender måske også rimet fra fysik ( Forskellen på vand og svovlsyre)

Gamle onkel Augustin

Han lever ikke mere

Han tog fejl af H2O

Og H2SO4

Kan man nynne den på en melodi, bliver den meget bedre. Tænk lidt i Samuel L.  Jacksons huskesang fra Long kiss goodnight på Muddy Waters sang på  Hochie Cochie man eller Mannish boy. En italiensk forfatter, som jeg læste om engang, havde i 1920erne problemer med at huske sit kemipensum, men var god til at rime. Så han skrev hele pensum op på rim og remser, 96 ialt. Det var så også til en ingeniør eksamen, men stadigvæk.....

Her er enderim gode- for så for man yderligere hjælp fremadrettet, som i eksemplet med " mere" og " 4 ( fire)"

Den selvbiografiske hukommelse

Man er ikke bedre til at huske som barn end voksen. Flere teorier om hukommelsen går på at vi ikke kan huske klart, før vi har et sprog, og dermed separerer os som individ før vi har en egen opfattelse og menings dannelse  Og husker man så mere fra ungdommen end senere, er det så igen fordi der simpelthen sker mere nyt. Vi husker klarest det minde- værdige.

.

Museumsbrug: Kaj Munks Præstegård

Vedersø præstegård er én af Danmarks mest berømte præstegårde. Det blev den på baggrund af at det var her, at Kaj Munk, én af Danmarks mest synlige præster, samfundskritiker og digter, havde sit embede før og under 2. verdenskrig. [Besøg hjemmesiden]



Vedersø Præstegård

Stedet er nydeligt og nænsom restaureret, udstillingerne er stilfulde og rolige. Generelt kan man sige om stedet at det indbyder til ro og eftertænksomhed. Selve præstegården er omgivet af den barske og smukke natur, med en smuk og enkel have, som ligger ned til den store indlandssø Nørresø, som er en rest af det store fjordsystem (Ringkøbing og Stadil Fjorde) som tidens tand, sandflugt og aflejringer fra de store åer, har omdannet til fastland.

Undervisningsværdi

Stedet indbyder til en direkte undervisning i 2. verdenskrig og modstandsbevægelsen. På baggrund af Kaj Munks samfundskritiske ytringer i 1930'erne, kan stedet også bruges i samfundsdebatten i dag. Specielt debatten omkring Munks eftermæle, som fandt sted lige efter krigen, og se på hvordan hans virke og ytringer blev brugt i den politiske kamp, i opbygningen af efterkrigstidens Danmark.


Kaj Munks arbejdsværelse

Også danskfaget kan gøre brug af museet. Mange af hans skuespil og digte blev skrevet i hans lille arbejdsværelse på loftet, hvor duften, udsigten og stemningen kan mærkes på egen krop, og læses i Kaj Munks' skrifter.

Naturfag og biologi har også en berettigelse på museet. Undersøgelser af tidens indvirkning på landskabet, og menneskets indgriben kan tydelig ses. Kaj Munk var også naturmenneske, og hans egen brug af naturen viser hvordan vi mennesker brugte naturen indtil for nylig.

Foredragssalen på Vedersø Præstegård

På museet er der også to undervisningslokaler (en stor foredragssal og en lidt mindre konferencerum) så stedet kan også bruges, i det tilfælde at man vil flytte undervisningen i andre omgivelser f.eks. som led i en tema dag.